29-årig varetægtsfængslet for besiddelse af kniv
En 29-årig mand fra Aalborg blev i dag ved et grundlovsforhør fængslet i fire uger for at overtræde knivloven.

Foto: Rigspolitiet
Det skete efter, at manden i går, d. 7. februar 2021 kl. 19.14, blev anholdt på Grønlands Torv af en patrulje fra Nordjyllands Politi, fordi patruljen konstaterede, at vedkommende på et offentligt sted var i besiddelse af en kniv.
Da den anholdte desuden havde verserende og aktuelle sager for overtrædelse af knivloven besluttede Retten i Aalborg altså at fængsle manden i fire uger for at undgå, at vedkommende begår ny lignende lovovertrædelse.
Øget tryghedspatruljering
Anholdelsen er, oplyser vicepolitiinspektør Niels Kronborg, en udløber af en øget tryghedspatruljering i blandt andet det centrale Aalborg – og derfor er vicepolitiinspektøren tilfreds med varetægtsfængslingen.
”Det viser, at den her type kriminalitet er helt uacceptabel. Vi vil ikke se knive eller andre våben i det offentlige rum, der kan medvirke til at skabe utryghed for borgerne. Det ser vi med stor alvor på.”
Pressens kontaktperson:
Niels Kronborg, vicepolitiinspektør, 5124 7690Pressekontakt
Christian Brinck
Telefon: 5135 6716
Maria Odgaard
E-mail: mso083@politi.dk
Telefon: 2963 7506
Telefon: 5154 1555