Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

19. januar 2024 11:26

Kørsel i narkopåvirket tilstand sender 46-årig seks måneder i fængsel

En 46-årig dansk mand blev ved Retten i Aalborg den 18. januar 2024 idømt seks måneders ubetinget fængsel samt 10 års ubetinget frakendelse af førerretten og konfiskation af en Audi A6.

Retssagen omhandlede tre tilfælde af bilkørsler, hvor den domfældte tilbage i foråret 2022 førte bilen, selvom han havde amfetamin i blodet, og han var frakendt førerretten, oplyser politianklager Søren Julsgaard Thomsen, der førte sagen ved Retten i Aalborg.  

Den 46-årige nu domfældte var tidligere dømt for lignende forhold, og lagde man påstandene for de tre forhold sammen, ville det medføre seks måneders ubetinget fængsel.

Domfældte var dog i februar 2023 idømt et års ubetinget fængsel for berigelseskriminalitet, og Retten i Aalborg skulle derfor udmåle en samlet fængselstraf for alle forholdene samlet set.

”Retten vurderede, at de tre kørsler ville have udløst 6 måneder fængsel oveni det år, han fik ved Retten i Aalborg i 2023 – og retten gav altså den maksimale straf for færdselsforseelserne,” siger Søren Julsgaard Thomsen, der tilføjer, at den dømte straks ankede dommen til formildelse.      

Politianklageren tilføjer, at dommen er et resultat af et godt samarbejde mellem anklagemyndigheden og patruljetjenesten i Himmerland: Den har leveret et detaljeret rapportmateriale i sagerne, hvor der især er lavet et solidt efterforskningsarbejde, der gjorde, at man kunne løfte bevisbyrden for, at den nu domfældte var den retmæssige ejer af den omhandlende Audi A6 – selvom han nægtede ejerskabet af bilen.

”Jeg synes,” pointerer politianklageren, ”at sagen illustrerer, at hvis man kører bil med euforiserende stoffer i blodet, så er det ganske alvorligt – og det synes Retten i Aalborg også, hvilket dommen sender et klart signal om.”

Da den dømte, som nævnt, ankede dommen til formildelse, så vil der ske berammelse i Vestre Landsret.  

 

Pressens kontaktperson

* Søren Juulsgaard Thomsen, politianklager, 5152 8692

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

3. juni 2025

Nordjyllands Politi

24-årig mand anholdt i sag om drabsforsøg

I forbindelse med den verserende efterforskning vedrørende drabsforsøget forøvet den 30. maj 2025 i Nørresundby anholdt Nordjyllands Politi i går, den 2. juni 2025, en mistænkt mand i sagen. En sort Toyota Aygo efterlyses ligeledes til sagen.

2. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politi-status efter Hjallerup Marked

Patruljer fra Nordjyllands Politi var igen i år til stede for at skabe tryghed på det traditionsrige Hjallerup Marked, hvor der iblandet festlighederne var en hel del sager for politiet at håndtere. Også alvorlige. Det oplyser den ansvarlige operationsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der i det følgende gør status over markedet, som – fra en politimæssig synsvinkel – har givet noget arbejde for patruljerne og således været travle vagter for politifolkene på tjeneste.

2. juni 2025

Nordjyllands Politi

Godt samarbejde sikrer fund af hash i lystbådehavn

Godt tolderarbejde og et stærkt samarbejde med Nordjyllands Politi resulterede i et fund af omkring 1,5 kilo hash i Hobro Lystbådehavn