Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

19. juni 2024 15:15

Efterlysning af mistænkt mand til vold


Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en voldssag, der skete den 12. juni 2024 i Storvorde. Her blev en buschauffør tildelt en skalle samt hårde skub af en ukendt gerningsmand. Siden har politiet arbejdet intenst med sagen for at pågribe den mistænkte. Desværre, indtil videre, uden resultat. Og derfor beder politikredsen nu om offentlighedens hjælp til at få fastlagt identiteten på den mistænkte person i sagen. Oplysninger i sagen skal gives på telefon 114.

Det oplyser efterforskningslederen i sagen, politikommissær Henrik Kjær Hansen.

 

Den alvorlige sag udspillede sig på Tofthøjvej i Storvorde den 12. juni 2024 om eftermiddagen omkring kl. 14.45, da en bus måtte bremse kraftigt ned for en knallert samt i den forbindelse benytte horn.

 

Personen på knallerten fulgte efter bussen; og da buschaufføren steg ud af bussen, gik knallertføreren hen til ham, hvorpå buschaufføren blev tildelt en skalle. Ved samme lejlighed fik chaufføren nogle hårde skub.

Skalle samt skub havde en karakter, der gjorde, at det var nogle ret alvorlige skader, som offeret pådrog sig. Offeret, en mand i 60’erne, er dog udskrevet fra sygehuset.

 

”Det her voldsforhold ser vi med stor alvor på. Der var tale om en buschauffør, som var på arbejde og skulle hente skolebørn, da han blev overfaldet på den her måde. Det er helt uacceptabelt,” siger politikommissær Henrik Kjær Hansen.

 

Den mistænkte i sagen har følgende signalement:

  • Mand, ca. 16-18 år, ca. 185 cm høj, talte dansk, iført: hvid styrthjelm, beige/sandfarvet jakke uden logos samt mørke bukser.

 

Han var desuden kørende på en mat mørkerød formentlig nyere Piaggio-knallert, sort sæde med hvidt print "Piaggio" bagerst på sædet og sorte sidespejle.

 

Den mistænkte mand i sagen var desuden, tilføjer efterforskningslederen, delvist i følgeskab med et vidne, som selv kom kørende på en sort PGO-knallert:

 

”Jeg vil gerne opfordre denne person til at give sig til kende til os. Personen kan nemlig være et potentielt og vigtigt vidne i sagen.”

 

Henrik Kjær Hansen benytter også lejligheden til opfordre den mistænkte mand i sagen til at melde sig selv til politiet.

 

Endelig vil politiet også gerne i kontakt med borgere, der enten bor eller som den 12. juni havde deres færden kl. 14-15 på enten Rødhøjvej eller Tofthøjvej i Storvorde, som eventuelt måtte have set noget eller ligge inde med informationer i sagen.

 

”Jeg vil gerne opfordre borgere,” pointerer politikommissæren, ”der kender en person, som passer på ovenstående signalement, og som kører på den beskrevne knallert og måske færdes i området i eller omkring Storvorde til straks at rette henvendelse til os.”

 

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

 

Pressens kontaktperson:
 * Henrik Kjær Hansen, politikommissær, Nordjyllands Politi, 6119 7520

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

27. maj 2025

Nordjyllands Politi

Politiet undersøger: Mand fundet livløs på gaden

En 35-årig mand blev tidligt tirsdag morgen fundet livløs på gaden i det centrale Aalborg. Han afgik kort efter ved døden. Nordjyllands Politi efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

24. maj 2025

Nordjyllands Politi

Karneval: Aftenstatus

I Aalborg ebber festen så småt ud efter dagens karneval, men betjente fra Nordjyllands Politi patruljerer stadig i byen og vil være synlige natten igennem.

24. maj 2025

Nordjyllands Politi

Karneval: Festlig stemning i Kildeparken og fortsat mange mennesker i byen

Hos Aalborg Karneval er festlighederne rykket ned i Kildeparken, hvor rigtig mange mennesker er samlet til aftenens koncerter. Nordjyllands Politi er fortsat til stede i hele byen, med både uniformerede og civile betjente.