Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

28. april 2021 08:51

Efterforskning i gang: Politiet arbejder på adresse i Aalborg


Nordjyllands Politi har i dag, d. 28. april 2021, rekvireret assistance fra Forsvaret i forbindelse med støtte til en konkret efterforskning. Derfor vil borgere omkring en adresse i Hasseris i Aalborg, hvor politiet og Forsvarets personel arbejder, se en hel del aktivitet. Der er ingen grund til bekymring.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det oplyser lederen af politiets efterforskning, politikommissær Lene Madsen. 

Nordjyllands Politi har mistanke til, at der på adressen ligger nedgravede effekter med tilknytning til en efterforskningssag, hvorfor man i øjeblikket er i færd med at undersøge forholdet nærmere på ejendommen – et arbejde, som Forsvaret bistår med. Forventeligt kommer man til at være i gang på og omkring adressen resten af i dag, onsdag, og i hvert fald i morgen med.  

”Vi kan ikke på nuværende tidspunkt give detaljer om den konkrete sag, da vi har en igangværende efterforskning, som vi skal tage hensyn til og beskytte,” forklarer politikommissær Lene Madsen, der i samme åndedrag understreger, at beboerne på adressen, hvor der arbejdes, ingen forbindelse overhovedet har til selve sagen. 
 
Politikommissæren kan dog oplyse, at politiet formoder, at det er gamle våben, som kan være nedgravet på ejendommen. 

”Og det skal spor skal vi selvfølgelig have undersøgt til bunds, så borgerne i området har ingen grund til bekymring,” siger Lene Madsen.

Nordjyllands Politi har, af hensyn til efterforskningen, ingen yderligere kommentarer.
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

11. juni 2025

Nordjyllands Politi

Aktuel efterforskning: Har du set sort Toyota Aygo? ***aflyst***

Nordjyllands Politi søger fortsat efter den sorte Toyota Aygo, som efterforskningen sætter i forbindelse med det drabsforsøg, der udspillede sig i Nørresundby 30. maj 2025. Og nu offentliggør politiet fotos fra efterforskningen af præcis det søgte køretøj. Politiet er specifikt interesseret i at høre fra vidner, der ved, hvor bilen måtte befinde sig. Har du oplysninger i sagen, så ring til politiet på telefon 114. ***Takket være en årvågen borger er bilen blevet lokaliseret et sted syd for Aalborg; efterlysningen aflyses derfor, mens efterforskningen fortsætter. Politiet takker for offentlighedens hjælp i sagen. ***

10. juni 2025

Nordjyllands Politi

Stor tværfaglig øvelse ved Løgstør

Den 12. juni 2025 afholder Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland og Beredskabsstyrelsen en stor tværfaglig øvelse. Der kan være støj samt trafikforstyrrelser som følge af øvelsesaktiviteterne. ​

5. juni 2025

Nordjyllands Politi

Mistænkt til voldsepisode i Sindal efterlyses

Lørdag aften den 31. maj 2025 udspillede der sig en alvorlig voldsepisode på Sindal Marked; og det er ikke lykkedes for efterforskningen at finde frem til den mistænkte i sagen. Derfor går politiet nu ud med flere oplysninger om sagen i håbet om, at det kan afstedkomme informationer fra offentligheden, som kan medføre identifikation af den mistænkte. Politiet kan kontaktes på telefon 114.