Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

11. juli 2019 09:11

Efterlysning af mistænkte til hærværk

Siden fredag den 5. juli og indtil tirsdag den 9. juli har midtbyen i Hjørring flere steder været udsat for groft hærværk. Og nu frigiver politiet signalementer af to formodede gerningsmænd til hærværket.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Der er tale om en efterlysning af en mand og en kvinde, der ifølge vidneforklaringer ser sådan ud:    

A: Mand, dansk af udseende, 30-35 år, kropsbygning: fedladen, hårfarve: Kronraget / skaldet,  Yderligere kendetegn: skægvækst omkring munden, dog ikke kraftig. Iført: mørk hættetrøje og mørke bukser, medbragte: blå malerspand, malerrulle påsat teleskopstang.

B: kvinde, dansk af udseende, 25-30 år, kropsbygning: almindelig, hudfarve: hvid, hårfarve: lys, hårlængde: mellemlangt, yderligere kendetegn: let krøllet hår, iført: armygrøn jakke/frakke.

”Vi ser med alvor på disse sager, og vi efterforsker bredt. Vi har blandt andet været på gerningsstederne og foretaget undersøgelser samt sikret flere spor,” siger lederen af politiets efterforskning, politikommissær Michael Karstenskov, der tilføjer, at man også kigger forskellige overvågningsbilleder igennem. 

”Vi arbejder ude fra den teori, at det ikke blot er en person, der har kendskab til hærværket – og vi appellerer derfor til personerne, som har været en del af dette, om at melde sig selv til politiet,” forklarer Michael Karstenskov. 

Vidner,  der måtte have set eller hørt noget, der kan sættes i forbindelse med hærværket – eller måske har en idé om, hvem de to efterlyste kan være,  bedes straks kontakte Nordjyllands Politi på telefonnummer 114. 

 

Om hærværket 

Ukendte gerningsmænd har flere steder i Hjørring skrevet – med malerrulle 10 meter x 1,5 meter/ 1 meter x 8 meter med sort maling – skrevet ord som ”Grådighed, Husk empati, Please listen to Greta Thunberg og Prætentiøst ragelse”. 

”Vi har lige nu modtaget tre anmeldelser, men vi har kendskab til flere steder – både offentlige og private,” siger politikommissær Michael Karstenskov, og han tilføjer: 

”Men vi er afhængige af, at borgerne anmelder det, da hærværk er såkaldt betinget offentlig påtalt.” 

Udtrykket ”betinget offentligt påtalt” betyder, at politiet først påbegynder en efterforskning, hvis en forurettet anmelder forholdet. 

Ring 114 med oplysninger.

 

Pressens kontaktperson er: 

  • Michael Karstenskov, politikommissær, Nordjyllands Politi, 5119 1656 
 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

22. maj 2025

Nordjyllands Politi

Straksdom til 36-årig efter flere indbrud

Natten til onsdag blev der anmeldt flere tilfælde af indbrud i lejligheder i henholdsvis Aalborg og Nørresundby. Allerede den følgende formiddag blev en 36-årig mand sigtet for indbruddene. Han blev i dag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han modtog en straksdom på 6 måneders ubetinget fængsel.

21. maj 2025

Nordjyllands Politi

Sirener møder sambarytmer: Politiet gør klar til karneval

Støvlesnuderne er pudset hos Nordjyllands Politi, der ser frem mod en af årets helt store begivenheder i Aalborg – karnevallet. Som en del af forberedelserne etableres midlertidig videoovervågning, ligesom droner vil indgå i politiets opgaveløsning.

20. maj 2025

Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten fra lørdag den 17. maj til tirsdag den 20. maj 2025

Opioider, indbrud, uforsigtig ild, butikstyveri og musik til ulempe. Læs et uddrag af døgnrapporten fra Nordjyllands Politi her.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.