Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

28. november 2021 15:58

Nordjyllands Politi klar til topkamp mellem Aab og FCK

Aalborg Portland Park danner den 28. november 2021 kl. 1800 rammen om årets sidste hjemmekamp for AaB.

Nordjyllands Politi er klar til kampen og vil være til stede både før, under og efter:

"Nordjyllands Politi er tilstede og bakker op om en fredelig afvikling af kampen mellem Aab og FCK i aften. Vi er med fra start til slut. Vi forventer, at kampen bliver en festlig begivenhed, og at fansene også kommer for at opleve en kamp med god stemning og i en fredelig ånd," udtaler vicepolitiinspektør Sune Myrup, der leder politiets indsats.

I øjeblikket afvikler Aab's fans en march, hvor de går fra Budolfi Plads i Aalborg midtby og via Reberbansgade, Dannebrogsgade, Kastetvej og ud mod stadion. Politiets dialogbetjente følger marchen, som forventeligt vil kunne høres af beboere i området.

"Skulle der mod forventning blive optræk til uro på noget tidspunkt, er vi selvfølgelig klar til at gribe ind. Men det er ikke vores forventning," siger Sune Myrup.

Nordjyllands Politi ønsker alle en god kamp.

 

Pressens kontakt:


KSN pressetelefon 4022 1240

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

5. juni 2025

Nordjyllands Politi

Mistænkt til voldsepisode i Sindal efterlyses

Lørdag aften den 31. maj 2025 udspillede der sig en alvorlig voldsepisode på Sindal Marked; og det er ikke lykkedes for efterforskningen at finde frem til den mistænkte i sagen. Derfor går politiet nu ud med flere oplysninger om sagen i håbet om, at det kan afstedkomme informationer fra offentligheden, som kan medføre identifikation af den mistænkte. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

3. juni 2025

Nordjyllands Politi

24-årig mand anholdt i sag om drabsforsøg

I forbindelse med den verserende efterforskning vedrørende drabsforsøget forøvet den 30. maj 2025 i Nørresundby anholdt Nordjyllands Politi i går, den 2. juni 2025, en mistænkt mand i sagen. En sort Toyota Aygo efterlyses ligeledes til sagen.

2. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politi-status efter Hjallerup Marked

Patruljer fra Nordjyllands Politi var igen i år til stede for at skabe tryghed på det traditionsrige Hjallerup Marked, hvor der iblandet festlighederne var en hel del sager for politiet at håndtere. Også alvorlige. Det oplyser den ansvarlige operationsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der i det følgende gør status over markedet, som – fra en politimæssig synsvinkel – har givet noget arbejde for patruljerne og således været travle vagter for politifolkene på tjeneste.