Spring til hovedindhold

Forslag

Nordjyllands Politi

Nyhed

23. august 2024 09:01

Færdsel: Skoler i Jammerbugt fik besøg af lokalpolitiet

Lokalpolitiet har haft fokus på at besøge skolerne i Jammerbugt kommune i anledning af skolestart. Betjentene blev mødt med smil og oplever god dialog om færdselsproblematikker ved skolerne.

Når skoleåret starter i august, skal mange helt nye og ”bløde” trafikanter lære at komme sikkert i skole – og bilisterne skal mindes om at passe på dem. Politiet lægger derfor landet over vejen forbi skoler i august.

 

Nordjyllands Politi var også i Jammerbugt kommune ude at besøge skolerne og tage temperaturen på den trafikale adfærd.

 

”I Jammerbugt kommune har vi generelt et stort fokus på færdselssikkerhed, ikke mindst via vores VSP-samarbejde – det vil sige samarbejdet mellem vejmyndigheder, skoler og politi,” forklarer politiassistent Thomas Olesen, Nærpoliti og Forebyggelse, Hjørring Politistation.

 

Har besøgt alle Jammerbugts skoler

Alle kommuner i Nordjyllands politikreds har tilknyttet faste lokale betjente, og Thomas Olesen arbejder med skolerne i Jammerbugt.

 

”Vores forebyggelsessektion og det daglige beredskab har samarbejdet om at nå rundt til skolerne. I Jammerbugt stod det godt til med trafiksikkerheden, og vi har ikke skrevet nogen sager, men har været synlige på alle skoler fra morgenstunden. Her har vi hilst på både skolepatruljerne, de små nye og de ældre elever,” fortæller politiassistenten.

 

Gensynsglæde og nødvendige påmindelser

Thomas Olesen oplever, at det – af flere grunde – giver rigtig god mening for lokalpolitiet at holde god kontakt med skolerne, ikke kun i skolestartsperioden:

 

”Gennem skoleåret bliver vi løbende kontaktet af skolerne med forskellige færdselsproblematikker, og det er tydeligt, at nogle skoler har udfordringer med forældre, der blandt andet ikke helt forstår, at ’kiss and goodbye’-zonerne ikke er en p-plads,” forklarer Thomas Olesen.

 

Han slår dog fast, at selv om den lokale ordensmagt venligt henstiller til forældrene om at overholde skiltning og færdselslov, så har skolestartsbesøgene været præget af godt humør og god stemning fra alle sider:

 

”Skolepatruljerne kan mærke en større respekt, når vi står sammen med dem i fodgængerfelterne. Men vi er blevet mødt med kæmpe smil og mange kommentarer som ’nøj, hvor er det godt at se jer’ og ’hvor er det godt, I er her’ – især fra skolerne, men bestemt også fra forældre,” lyder det fra lokalbetjenten.

 

Pressens kontakt:

 

Thomas Olesen, politiassistent, Nærpoliti og Forebyggelse, Hjørring Politistation, Nordjyllands Politi, tlf. 4043 0718

 

Pressekontakt

Christian Brinck

E-mail: cbr013@politi.dk
Telefon: 5135 6716
 

Lene Kold

E-mail: lko024@politi.dk

Telefon: 5173 8871

 

Maria Odgaard

E-mail: mso083@politi.dk

Telefon: 2963 7506

 

Vagtcentralens pressetelefon
Telefon: 5154 1555

5. juni 2025

Nordjyllands Politi

Mistænkt til voldsepisode i Sindal efterlyses

Lørdag aften den 31. maj 2025 udspillede der sig en alvorlig voldsepisode på Sindal Marked; og det er ikke lykkedes for efterforskningen at finde frem til den mistænkte i sagen. Derfor går politiet nu ud med flere oplysninger om sagen i håbet om, at det kan afstedkomme informationer fra offentligheden, som kan medføre identifikation af den mistænkte. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

3. juni 2025

Nordjyllands Politi

24-årig mand anholdt i sag om drabsforsøg

I forbindelse med den verserende efterforskning vedrørende drabsforsøget forøvet den 30. maj 2025 i Nørresundby anholdt Nordjyllands Politi i går, den 2. juni 2025, en mistænkt mand i sagen. En sort Toyota Aygo efterlyses ligeledes til sagen.

2. juni 2025

Nordjyllands Politi

Politi-status efter Hjallerup Marked

Patruljer fra Nordjyllands Politi var igen i år til stede for at skabe tryghed på det traditionsrige Hjallerup Marked, hvor der iblandet festlighederne var en hel del sager for politiet at håndtere. Også alvorlige. Det oplyser den ansvarlige operationsleder, politikommissær Michael Karstenskov, der i det følgende gør status over markedet, som – fra en politimæssig synsvinkel – har givet noget arbejde for patruljerne og således været travle vagter for politifolkene på tjeneste.