Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

2. december 2024 09:22

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapport 1.-2. december 2024

Hærværk, indbrud og brand. Her er et uddrag af døgnrapporten

Hærværk mod flere biler, Kokkedal

Flere biler, som stod i Egedalsvænge, er mellem lørdag aften og søndag morgen klokken 08.00 blevet udsat for hærværk, idet bilernes dæk er blevet punkteret og bilruder ødelagt. Hærværket blev anmeldt klokken 08.16.

 

Indbrud i pølsevogn, Ølstykke

Mellem lørdag aften og søndag klokken 10.15 har der været indbrud i Spis Godt på Valdemarsvej. Tyven har brudt låsene op og har stjålet flere rammer sodavand.

 

Parfumetyv afsløret, Kgs. Lyngby

Søndag eftermiddag kort før klokken 15 blev en 31-årig mand fra Århus taget for tyveri i Magasin, hvor han havde stjålet flere parfumer.

 

Ridser i lakken, Gentofte

Mellem lørdag aften og søndag eftermiddag er der blevet begået hærværk mod en bil, som stod på Bakkebo. Bilen har fået flere dybe ridser i lakken.

 

Personer vakte mistanke, Gentofte

To personer vakte søndag eftermiddag klokken 17.21 mistanke hos en beboer på Toftekærsvej, som så de to komme ud fra et nærliggende hus. Beboeren kontaktede derfor politiet, som sendte et par patruljer til stedet. Efter at have kørt rundt i området traf en af patruljerne de to personer, som viste sig at have et legalt ærinde.

 

Brand, Skibby

En 72-årig mand ringede klokken 03.37 og anmeldte en brand i hjemmet. Han forklarede, at han havde tømt brændeovnen for asken tidligere på aftenen, og at der muligvis var en glød, der var røget uden for spanden til asken. Der var gået ild i hans gulvtæppe, og han havde uden held selv forsøgt at slukke flammerne med vand. Branden spredte sig til facadevæggen. Klokken 4.10 fik brandfolkene kontrol over branden. Ingen kom til skade.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 8.-9. maj 2025

Tyveri, brand og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten.

8. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 7.-8. maj 2025

Sammenstød, spiritustyv og påfugl på vejen. Her er et uddrag af døgnrapporten.

7. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 6.-7. maj 2025

Påkørsel af jernbanebom, narkofangst og ukrudtsbrænderbrand. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi