Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

3. april 2024 11:22

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 02.- 03. april 2024

Hashsalg, narkokørsel og tyveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri fra lastbil/varebil, Helsingør

I påsken skete der et indbrud i en varebil, som holdt på Hejreskovvej. Tyven havde klippet hul i passagersidens dør med ukendt redskab, og der var stjålet forskelligt elektrisk værktøj.

 

Tyveri fra personbil, Rudersdal

Natten mellem mandag og tirsdag fik en Porsche, som holdt på Skovskellet, stjålet højre forlygte.

 

Indbrud i skole, Rudersdal

Mandag klokken 19.20 fik politiet en anmeldelse om et indbrud i en skole på Søndervangen. Hoveddøren og døren til It-kontoret var blevet opbrudt med et koben, og der var stjålet 11 computere.

 

Indbrud i skole, Fredensborg

I påsken har der været indbrud på en skolen på Baunebjergvej. Et vindue i kælderplan var opbrudt -  formentlig med et koben. Der var stjålet en playstation, controllere og en højtaler.

 

Færdselsuheld, Fredensborg

Tirsdag klokken 12 skete der et færdselsuheld på Kongevejen. Part 1 – en 79-årig mand i en personbil, kørte i vestgående retning ad Lønholtvej med Ca. 20 km/t. Han kørte ud for ubetinget vigepligt på Kongevejen, og påkørte part 2, en 58-årig kvindelig cyklist, der kørte nordgående ad Kongevejen. Kvinden blev kørt til yjek på nærmeste hospital.

 

Narkokørsel, Helsingør

Tirsdag klokken 16.47 stoppede politiet en 25-årig mand i en bil på Blishøj. Da han observerede politiet undløb han fra bilen, men blev løbet op ad patruljen. Ved standsningen af ham, havde han en halvrøget joint i hånden. Og på den rute han løb, blev der fundet en digitalvægt samt en pæn mængde hash. Han erkendte besiddelse af joint, men nægter hash fundet på ruten. Han blev efterfølgende kørt til hospitalet for at få taget en kontrollerende blodprøve.

 

Røveri mod forretninger, Lyngby-Taarbæk

Tirsdag klokken 17.15 udviklede et butikstyveri på Lyngby Hovedgade sig. To drenge på henholdsvis 13 og 14 år forsøgte at flygte, efter at være blevet pågrebet med stjålne varer, og i den forbindelse tildelte de to drenge de vagter der havde stoppet dem slag, spark og spyt.

 

Narkokørsel, Kgs. Lyngby

En 20-årig mandlig bilist fra Birkerød blev kl. 19.16 sigtet for narkokørsel på Frederiksdalsvej.

 

Sigtet for hash, Helsingør

En 23-årig mand fra Helsingør blev kl. 20.00 sigtet for besiddelse af en mindre mængde hash ud for Rønnedalen.

 

Hashsalg, Helsingør

To mænd fra Helsingør på henholdsvis 22 år og 24 år blev kl. 20.00 sigtet for salg af hash ud for Rønnedalen.

 

Manglende førerret, Hillerød

En 31-årig kvindelig bilist fra Hillerød blev kl. 22.20 sigtet for at køre bil på Gl. Frederiksborgvej uden at have erhvervet kørekort.

 

 

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

12. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten fra 11.- 12. april 2024

Eksplosionsbrand, spirituskørsel og færdselsuheld. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

12. april 2024

Nordsjællands Politi

Sag om eksplosionsbrand i Helsinge undersøges nærmere

Fire piger i alderen 10-12 år og en 44-årig kom til skade ved branden. En 43-årig mand måtte også til behandling efter, han havde reddet kvinden og børnene ud af huset.

11. april 2024

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10.- 11. april 2024

Tyveri, narkokørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.