Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. december 2023 12:19

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 10.- 11. december 2023

Tyveri, bedrageri og spirituskørsel. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

Tyveri i tog/skib/fly/bus, Hillerød

Natten mellem lørdag og søndag mellem 3.30-6.30,  fik en 30-årig mand stjålet sin taske indeholdende en række personlige papirer, telefon og computer. Han var faldet i søvn i S-toget - linje B - på strækningen mellem Københavns Hovedbanegård og Hillerød Station. Forurettede havde opdaget tyveriet, da han var blevet vækket i togets forreste vogn på Hillerød Station, hvor han havde siddet.

 

Tyveri fra lomme/taske/bagage, Frederikssund

Natten til søndag mellem kl. 05.20-6.00 fik en 28-årig mand fra Valby stjålet sin telefon, da han var faldet i søvn i S-togets linje C.

 

Tyveri fra lomme/taske/bagage, Gentofte

Søndag formiddag anmeldte en 43-årig mand, at han natten til lørdag mellem kl. 04.00 og 04.20 havde fået stjålet sin mobiltelefon i S-togets linje C.

 

Brand i øvrigt, Furesø

Søndag kl. 13 fik politiet en anmeldelse om brand på Bavnebjærgspark. Det viste sig, at et kalenderlys på bord i drivhus havde antændt plastbøtte. Ingen fare for spredning. Ilden blev slukket af brandvæsnet.

 

Spirituskørsel, Furesø

Klokken 13.07 fik politiet en anmeldelse om et færdselsuheld på Frederiksborgvej - Farum Hovedgade. Part 1. – en 54-årig mand fra Værløse kørte ad Frederiksborgvej i sydgående retning, hvor han påkørte P2, som holdt for rødt i krydset Frederiksborgvej/Farum Hovedgade. Efterfølgende blev part 1. bil beslaglagt, da han to gange med 15 minutters mellemrum blev alkoholtestet med en promille over 2,0. Han blev anholdt og bragt til stationen og lægeundersøgt.

 

Tyveri fra lomme/taske/bagage, Egedal

Søndag klokken 14.03 fik politiet en anmeldelse om tyveri fra en 30-årig mand. Han var faldet søvn i S-togets linje C mod Frederikssund lørdag morgen mellem kl. 7.00 og 7.35. Og det havde en tyv udnyttes til at hugge den 30-åriges mobiltelefon.

 

Tyveri fra lomme/taske/bagage, Hillerød

Lørdag nat mellem klokken 00.27-01.30 fik en 22-årig kvinde stjålet sin telefon fra sin lomme i toget mellem Køge og Hillerød. Hun var faldet i søvn og bemærkede derfor ikke at telefonen blev stjålet fra lommen. Tyveriet blev anmeldt søndag kl. 14.51.

 

Bedrageri, Hillerød

Søndag klokken 14.59 fik politiet en anmeldelse om bedrageri mod en 88-årig kvinde på Skovledet. Kvinde forklarede, at

en person havde ringet på hos hende torsdag den 07. december, hvor han havde oplyst, at han var fra Handelsbanken og han skulle hjælpe hende med hendes konti, da banken var blevet opkøbt. Han blev lukket ind i stuen, hvor han sad og talte med forurettede. Kvinden oplyste, at en anden person kom imens de talte og hentede kortet og tog en smykkekæde. Der var efterfølgende hævet to større beløb.

 

Indbrudsoversigten uge 49

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

30. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands politi: uddrag af døgnrapporten 29. - 30. april

Kontaktbedrageri, færdselsuheld og flere der ikke overholdt sin vigepligt. Her er et uddrag af døgnrapporten.

29. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 28.-29. april 2025

Brand, bedrageri og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten.

25. april 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 24. - 25. april

Ildebefindende, butikstyveri og brand. Her er et udkast af døgnrapporten.