Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Døgnrapport

11. februar 2020 10:05

Uddrag af døgnrapport 10. - 11. februar 2020

Hærværk og butikstyve. Her er uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi

Hærværk mod biler

Helsingør/Hundested: En Chevrolet Spark, som holdt parkeret på Nordvej, har mellem lørdag klokken 18.00 og mandag klokken 08.00 været udsat for hærværk, idet der er sprayet blå maling på bilen. Også en bil i Hundested har været udsat for hærværk. Her er der tale om en BMW, som holdt parkeret på Vængevej. Her er der blevet slået huller i bilens karrosseri, formentlig ved brug af en hammer. Dette hærværk er sket mandag formiddag.

Kvinde ramt af bil

Veksø: En 55-årig kvinde fra Veksø blev mandag eftermiddag klokken 16.33 ramt af en bil, som blev ført af en 47-årig mand, også fra Veksø. Påkørslen skete i fodgængerovergangen ved Kelsted og Maglehøj Allé. Kvinden kom efter de angivne oplysninger ikke alvorligt til skade.

Butikstyve i storcenter

Kgs. Lyngby: To butikstyve var mandag eftermiddag omkring klokken 16.46 på spil i Lyngby Storcenter, hvor de stjal madvarer i Føtex samt make-up og smykker fra andre forretninger. Der var tale om to 16-årige piger fra henholdsvis Høje Taastrup og Rødovre. 

Stjal boremaskine

Helsinge: En 30-årig udenlandsk mand blev mandag eftermiddag klokken 17.07 taget for butikstyveri i Fog Trælast på Nørretoftevej. Manden havde stjålet en boremaskine og blev tildelt en straksbøde, som han betalte på stedet. 

Ild i container og cykel

Kgs. Lyngby: Klokken 02.48 natten til tirsdag blev der meldt om ild i en mindre pap-container ved DTU på Akademivej. På vej ud til den brand, opdagede brandvæsenet, at der også var ild i en cykel, som stod i et cykelskur på Toftebæksvej. Begge brande blev slukket og sagerne bliver nu undersøgt nærmere.
 

Indbrud i privat beboelse anmeldt til Nordsjællands Politi 10. - 11. febraur 2020

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

12. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi uddrag af døgnrapporten 11. - 12. maj 2025

Bedrageri og røveri. Her er et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi.

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 8.-9. maj 2025

Tyveri, brand og narko. Her er et uddrag af døgnrapporten.

8. maj 2025

Nordsjællands Politi

Nordsjællands Politi: uddrag af døgnrapporten 7.-8. maj 2025

Sammenstød, spiritustyv og påfugl på vejen. Her er et uddrag af døgnrapporten.