23-årig mand sigtet for 30 indbrud i og tyverier fra Fakta- og Netto-butikker
Nordsjællands Politi foretog torsdag den 22. november 2018 anholdelse af en 23-årig mand fra Hillerød, som kan sættes i forbindelse med den seneste tids omfattende indbrud i og tyverier fra Fakta- og Netto-butikker flere steder på Sjælland.
Den 23-årige er sigtet for omkring 30 tilfælde af tyveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens §286.
- Det er naturligvis en alvorlig sag, når der er tale om så mange forhold. En ting er, at gerningsmanden er sluppet af sted med et beløb i kontanter fra Safepay-maskinerne, men dertil kommer, at skaderne på butikkerne er meget omfattende, og vi er derfor meget tilfredse med, at vores efterforskning bar frugt og førte til anholdelsen, lyder det fra vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi Lau Lauritzen.
Den anholdte skal fremstilles i grundlovsforhør i dag klokken 13.00 ved Retten i Helsingør. Af hensyn til politiets efterforskning af sagen, vil der blive begæret lukkede døre til grundlovsforhøret.
Da der fortsat efterforskes i sagen, og da der forventes yderligere anholdelser, har Nordsjællands Politi på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen.