Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

22. december 2020 13:46

Dom i sag om videregivelse af forretningshemmeligheder

En udenlandsk mand er blevet kendt skyldig i en sag, hvor han sammen med en anden udenlandsk mand stod tiltalt for forsøg på videregivelse af erhvervshemmeligheder om virksomheden Velux

Retten i Helsingør har afsagt dom mod en 57-årig udenlandsk mand, som var tiltalt for at forsøge at videregive erhvervshemmeligheder om virksomheden Velux. 

Forholdet fandt sted i 2016, hvor han var i besiddelse af oplysninger om Velux og, sammen en medtiltalt 66-årig udenlandsk mand, forsøgte at skabe kontakt til en konkurrerende polsk virksomhed for at videresælge oplysningerne om Velux.

Den 57-årige blev idømt fængsel i to år, ligesom han er blevet udvist af Danmark og har fået indrejseforbud for bestandig. 

- Jeg er meget tilfreds med dommen og kan konstatere, at retten er enig i Nordsjællands Politis vurdering af, at den tiltalte i det væsentligste er skyldig i den rejste tiltale. Desuden kan jeg konstatere, at retten er enig i Nordsjællands Politis vurdering af, at forsøg på videregivelse af forretningshemmeligheder med risiko for store skadesvirkninger som i denne sag, er en meget alvorlig forbrydelse, der skal straffes med fængsel i to år, siger specialanklager Robert Hansen fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Retten afviste sagen mod den 66-årige, da han alene havde begået de handlinger, han var tiltalt for i udlandet, og retten derfor ikke fandt, at der var dansk strafmyndighed i sagen mod ham.

- Jeg er overrasket over rettens afvisning af sagen mod den 66-årige og vil nu nærlæse rettens begrundelse, før der i samråd med statsadvokaten tages stilling til, om spørgsmålet bør prøves ved landsretten, siger Robert Hansen.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

20-årig varetægtsfængslet sigtet drabsforsøg

20-årig varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg

24. april 2025

Nordsjællands Politi

Tre mænd tiltalt for knivdrab i Birkerød

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 23-årig mand døde efter adskillige knivstik.