Spring til hovedindhold

Forslag

Nordsjællands Politi

Nyhed

5. juli 2023 12:19

Punktum i indbrudssag for millioner

To mænd idømt fængselsstraffe for en række indbrud i Nordsjælland

En 46-årig mand er netop blevet idømt et år og ni måneders for en række indbrud i Nordsjælland og København. Dommen faldt ved Retten i Lyngby.

Manden er dømt for at have begået indbruddene i perioden oktober til november sidste år og har blandt andet brudt ind i villaer i Holte, Charlottenlund, Vedbæk Hørsholm og København. Desuden forsøgte han at begå indbrud i en villa på Frederiksberg og i Dragør.

Den 46-årige, som har siddet varetægtsfængslet siden han blev anholdt, valgte at modtage dommen.

Ved indbruddene stjal den 46-årige blandt andet smykker, kontanter, elektronik, sko, tasker, og ure. Den samlede værdi af de stjålne genstande er opgivet til omkring 3,1 mio. kroner.

- Der er tale om flere indbrud af særlig grov beskaffenhed. Derfor er jeg også tilfreds med, at Retten valgte at følge vores påstand, siger senioranklager Michael Qvist fra Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi.

Den 46-årige mand blev anholdt den 19. december sammen med en jævnaldrende medgerningsmand. Det skete ved en fælles aktion mellem Nordsjællands Politis Indbrudssektion og Københavns indbrudsgruppe efter kort, men intensiv efterforskning, som blandt andet blev hjulpet på vej af videoovervågning i høj kvalitet fra gerningsstederne.

De to indbrudstyve havde udset sig meget mondæne villaer, hvor de primært brød ind via første sal, formentlig for at undgå alarmer. 

Hans medgerningsmand, en 46-årig udenlandsk mand, blev i maj måned idømt to år og ni måneders fængsel. Han blev endvidere idømt udvisning og indrejseforbud for bestandigt.

Pressekontakt

Telefon: 4133 1576

20. maj 2025

Nordsjællands Politi

Tre lokale projekter får ny forebyggelsespris

Nordsjællands Politis nye forebyggelsespris blev i dag uddelt for første gang til tre lokale og nyskabende kriminalitetsforebyggende projekter. Priserne blev overrakt hos Nordsjællands Politi under overværelse af borgmestre og drivkræfterne bag projekterne.

9. maj 2025

Nordsjællands Politi

20-årig varetægtsfængslet sigtet drabsforsøg

20-årig varetægtsfængslet sigtet for drabsforsøg

24. april 2025

Nordsjællands Politi

Tre mænd tiltalt for knivdrab i Birkerød

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har rejst tiltale i sagen, hvor en 23-årig mand døde efter adskillige knivstik.