Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 8. november 2024
Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 11.00
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 11.00 en 20-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Han er sigtet for forsøg på salg af narkotika, efter specialpatruljen torsdag kl. 17.21 fandt en større mængde kokain på en adresse, som manden lejer i Højbjerg, og senere på aftenen fandt en større mængde hash på manden selv.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre. Vi har p.t. ikke yderligere kommentarer til sagen.
**
Grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 12.30
Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi fremstiller fredag kl. 12.30 en 36-årig mand i grundlovsforhør ved Retten i Randers. Han er sigtet for salg af narkotika.
Manden blev truffet af specialpatruljen på sin adresse i Randers. Ved en ransagning af mandens lejlighed blev der fundet mange kilo amfetamin og mange tusinde ulovlige piller, hvorefter manden blev anholdt.
Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre. Vi har p.t. ikke yderligere kommentarer til sagen.
**
Færdselskontrol i det vestlige Aarhus
Torsdag aften var betjente fra Østjyllands Politis Færdselssektion til stede i det vestlige Aarhus. Indsatsen resulterede i 34 sigtede personer.
Sigtelserne fordelte sig på følgende måde:
4 x Narkokørsel
1 x Spirituskørsel
1 x Kørsel i frakendelsestiden
2 x Kørsel uden førerret
3 x Overladt bil til person uden førerret.
6 x Hastighed, klip
1 x Fremkørsel for rødt lys, klip
1 x Overhaling højre om, klip
9 x Håndholdt mobiltlf., klip
1 x Passager under 15 år uden sikkerhedssele, klip
2 x Manglende sikkerhedssele
2 x Anvisninger ikke efterkommet (vending over spærrelinje)
1 x Standsning og parkering (misbrug af havariblink)
1 x P-afgift
3 x Ført el-løbehjul uden hjelm
3 x Ulovlig kørsel i udlejningskøretøj
5 x Overtrædelse af regler om varebilsgodskørsel
1 x lov om euforiserende stoffer.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt seks indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
- På Hoeg Hagens Vej i Aarhus N begået torsdag d. 7/11 mellem kl. 11 og kl. 14.30.
- På Vestre Ringgade i Aarhus C begået torsdag d. 7/11 mellem kl. 07.30 og kl. 16.00.
- På Jørgen Brønlunds Vej i Aarhus N begået torsdag d. 7/11 mellem kl. 07.45 og kl. 10.30.
- På Estruplundvej i Ørsted begået torsdag d. 7/11 mellem kl. 08.30 og kl. 13.30.
- På Kunnerupvej i Kolt begået torsdag d. 7/11 mellem kl. 14.00 og kl. 21.20.
- På Bavnebakken i Kolt begået mellem torsdag d. 7/11 og fredag d. 8/11 kl. 00.15.
Pressekontakt
E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087
Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.
Telefon: 8618 2877