Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

26. oktober 2019 09:30

Døgnrapport fra Østjyllands Politi

Uddrag af døgnrapporten fra Østjyllands Politi fra fredag d. 25/10-19 - lørdag d. 26/10-19

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Grundlovsforhør:

Østjyllands Politi fremstiller i dag kl. 1030 i retten i Aarhus en 27 årig mand, der sigtes for adskillige tyverier fra personbil. Han blev anholdt i går kl. 1253 som et resultat af en større målrettet indsats og efterforskning mod den senere tids mange rudeknusningstyverier fra biler - især i Aarhusområdet. I sagen, der førte til anholdelsen, blev den 27 årige genkendt på videoovervågning, da han i går kl. 1012 knuste sideruden i en personbil på Runetoften i Aarhus Vest. Den videre efterforskning omkring den 27 årige førte frem til yderligere 23 forhold om tyveri fra personbil, hvorfor han sigtes for foreløbig 24 tilfælde af indbrud i biler.

 

Færdsel:
Fredag d. 25/10 kl. 22.50 skete der et færdselsuheld ved Spanien i Århus C, da en 41-årig mand førte cykel ad cykelstien langs med Spanien mod nord og frem for rødt lys i krydset med Toldbodgade, Sønder Allé og Dynkarken. Her påkørte han en 60-årig kvinde i fodgængerfeltet, der netop var på vej over Spanien mod vest for grønt lys. Den 60-årige kvinde blev efterfølgende bragt til hospitalet til skadestuebehandling.

Fredag d. 25/10 kl. 08.35 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej ved Tilst, da en 20-årig tysk bilist påkørte en 52-årig mandlig bilist, der førte sin varevogn i første vognbane i nordlig retning på Østjyske Motorvej. Den 52-årige nedsatte farten i forbindelse med tæt trafik ved afkørslen ved Aarhus Nord, men dette bemærkede den 20-årige tysker ikke, hvorefter der skete sammenstød. 
Der skete ingen personskade ved uheldet.

Fredag d. 25/10 kl. 11.45 skete der et færdselsuheld på Ellebjergvej i Risskov, da en 83-årig kvinde af ukendte årsager havde påkørt en lygtepæl. 

Fredag d. 25/10 kl. 07.22 skete der et færdselsuheld på Elstedvej i Lystrup, da en 23-årig mandlig bilist førte varebil ad Lille Elstedvej mod nordvest.  I krydset Lille Elstedvej/Elstedvej/Elleparken skete der sammenstød med en 54-årig kvindelig bilist, som førte personbil ad Elstedvej mod sydvest.

Fredag d. 25/10 kl. 23.47 skete der et færdselsuheld, da en 43-årig mandlig bilist førte personbil på Karlsbergvej i Randers SV mod sydøst, hvor han mistede herredømmet over bilen i et venstresving og derved påkørte et autoværn. Den 43-årige blev desuden sigtet for kørsel uden førerret og spirituskørsel, da han havde en promille over det tilladte.

Lørdag d. 26/10 kl. 01.09 skete der et færdselsuheld, da en 20-årig mandlig bilist førte personbil på Ravnsøvej i Risskov mod nord, hvor han i krydset Viengevej/Ravnsøvej, fortsatte ligeud og ramte en kantsten, og påkørte en jordvold. Den 20-årige blev desuden sigtet for spirituskørsel, da han havde en promille over det tilladte.

Fredag d. 25/10 kl. 18.43 blev en 29-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Ringvej Syd i Randers SØ. Under ransagningen af den 29-åriges personbil, blev der fundet en kniv og en totenschlæger, som blev konfiskeret.

Fredag d. 25/10 kl. 20.40 blev en 31-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, samt kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Middelgade i Auning.

Lørdag d. 26/10 kl. 01.53 blev en 19-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Tilst Vestervej i Tilst.

Lørdag d. 26/10 kl. 01.56 blev en 44-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Skanderborgvej i Hadsten.

Fredag d. 25/10 kl. 11.00 blev en 61-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Gl. Århusvej i Randers SV.

Fredag d. 25/10 kl. 20.40 blev en 31-årig mandlig bilist sigtet for kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Middelgade 8963 Auning.

Indbrud:
Der er det seneste døgn anmeldt otte indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.

På Telefonvejen i Glesborg begået mellem d. 24/10 kl. 19.00 og d. 25/10 kl. 08.30
På Bymosevej i Århus V begået d. 25/10 mellem kl. 09.00 og kl. 13.15
På Ryvej i Århus V begået d. 25/10 mellem kl. 08.00 og kl. 14.50
På Bakkely i Skødstrup begået d. 25/10 mellem kl. 07.45 og kl. 16.50
På Hobrovej i Randers NV begået d. 26/10 kl. 03.05 
På Yrsavej i Åbyhøj begået d. 26/10 kl. 04.54 
På Højgade i Randers NV begået d. 26/10 kl. 05.35 
På Marstrandsgade i Århus C begået d. 25/10 kl. 07.00 
 


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

14. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 14. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

13. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 13. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

12. maj 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 12. maj 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.