Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

3. april 2019 11:44

Døgnrapport fra Østjyllands Politi onsdag d. 3. april 2019

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

Døgnrapporten fra Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Vakse borgere og politihund førte politiet til stjålne cigaretter

Østjyllands Politi modtog i går kl. 18.47 en anmeldelse fra Rema 1000 Smedegade i Risskov om, at to mænd efter at være kommet ind ad hovedindgangen var gået til butikkens lager, hvor de havde stjålet en kasse cigaretter til en værdi af 50.000 kr. De var derefter løbet ude af butikken. De fik angiveligt hjælp af to medgerningsmænd, der ventede på dem i en sort Range Rover. En vaks borger tog et billede af bilen, da han syntes, det så mistænkeligt ud.

Kort efter fik politiet et tip om to mænd, der opførte sig mistænkeligt på Nordlandsvej og Vorbjergvej i Risskov i Risskov. Umiddelbart var der ikke tegn på noget mistænkeligt, da politiet kom frem. En politihund fik dog hurtigt færten af spor og førte betjentene til et skur ved en industribygning på Nordlandsvej. Indenfor stod der tre kasser med tobaksvarer og en enkelt tom kasse svarende til de stjålne varer fra Rema1000. Varerne kunne herefter leveres tilbage til Rema1000. Østjyllands Politi efterforsker nu sagen.

 

Butikstyve sigtet

En 18-årig mand blev i går kl. 10.50 sigtet for butikstyveri af en cola og en Red-bull fra Rema1000 på Nordre Strandvej i Risskov.

En 66-årig kvinde blev i går kl. 12.34 sigtet for butikstyveri af undertøj til en værdi af 90 kr. fra Kvickly i Veri-centeret i Aarhus.

En 16-årig ung kvinde blev går kl. 16.23 sigtet for butikstyveri af en højtaler til en værdi af 700 kr. fra Bahne på Søndergade i Aarhus.

 

Påvirket buschauffør 

En 49-årig buschauffør i Aarhus blev i går anholdt og sigtet for spirituskørsel. Det skete efter, at han havde lavet flere hårde opbremsninger ved cyklister og ramte et træ med sidespejlet, hvorefter en passager havde bedt chaufføren om at stoppe bussen. Det gjorde han også, hvorefter han forlod bussen ved Markuskirken i Aarhus. Herefter fortsatte han til fods. Én af passagerne fulgte efter chaufføren og kort tid efter blev han kl. 17.07 anholdt på Vestergade og taget med på politigården. Der var ingen af passagerne, der kom noget til.

 

Anden færdsel

Tirsdag kl. 12.01 blev en 23-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Sportsvænget i Langå..

Tirsdag kl. 13.15 blev en 59-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Jyllandsgade i Randers.

Tirsdag kl. 15.19 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Grundfør, Hinnerup. I forbindelse med en hård opbremsning af den forankørende bil kørte en 56-årig kvinde op i den forankørende bil, der blev ført af en 22-årig kvinde. Der var ingen personskade i forbindelse med uheldet, men materiel skade på bilerne.

Tirsdag kl. 18.03 blev en 68-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for spirituskørsel, da han blev standset af en patrulje på Torvegade i Auning.

Tirsdag kl. 22.50 blev en 72-årig mand på kabineknallert anholdt og sigtet for spirituskørsel på Fuglevænget i Grenaa, efter at han havde kørt usikkert på p-pladsen ved Ringgården og bakket ind i et skilt.

Tirsdag kl. 22.50 blev en 31-årig mand anholdt og sigtet for at køre bil uden førerret, da han blev standset på Søholmvej i Stavtrup.

Onsdag kl. 01.06 blev en 34-årig mand anholdt og sigtet for at narkokørsel, da han blev standset af en patrulje på Høgevej i Aarhus V.

Der skete onsdag kl. 07.02 et alvorligt færdselsuheld på Ringvej Syd i Randers. En 18-årig mand kørte frontalt ind i en lastbil, hvorved han blev alvorligt kvæstet. Han blev fløjet til Aarhus Universitetshospital. En bilinspektør er blev tilkaldt til stedet for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet. Der er derfor pt. ikke yderligere om uheldet.

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt et indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.
• På Emmasvej i Brabrand begået tirsdag d. 2. 4. kl. 17.00.


Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

6. juni 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 6. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

5. juni 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 5. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

4. juni 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 4. juni 2025

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.