Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Døgnrapport

10. september 2024 12:46

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 10. september 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

Døgnrapport, Østjyllands Politi

Der er pt. ingen planlagte grundlovsforhør i kredsen i dag.

 

 

Anholdt og sigtet for røveri på tankstation

Tirsdag kl. 00.05 fik Østjyllands Politi en anmeldelse om, at der var et røveri i gang på en tankstation på Ormslevvej i Viby J, og flere patruljer kørte straks til stedet. 

Gerningsmanden var stukket af, da politiet kom frem, men ekspedienten kunne fortælle, at en mand havde truet ham til at udlevere nogle kontanter fra kasseapparatet. Ved røveriet havde gerningsmanden haft en hånd i lommen og foregivet, at han havde et våben. 

Ud fra beskrivelsen af manden fik politiet hurtigt mistanke til en 36-årig mand, og kort efter traf en patrulje ham i området. Han havde samme beløb i kontanter på sig, som der var blevet stjålet fra tankstationen, og han svarede nøje til signalementet.    

Han blev derfor anholdt og sigtet for røveri. 

**

 

Forsøgte at sælge stjålet cykel og blev sigtet

En kvinde henvendte sig mandag til Østjyllands Politi og fortalte, at den cykel hun fik stjålet for en uge siden nu var sat til salg på Facebook. Hun havde ageret køber og aftalt med sælgeren at mødes ud for en adresse i Viby J. 

En patrulje kørte til adressen og holdt sig i baggrunden, indtil sælgeren, en 48-årig kvinde, ankom med cyklen. En cykel som anmelderen både havde kvittering på og rette nøgler til. 

Da betjentene gav sig til kende, forklarede den 48-årige, at hendes barn var kommet hjem fra byen med cyklen, og at hun herefter havde sat den til salg. 

Hun blev derfor sigtet for hæleri, og anmelderen fik sin cykel retur. 

**

 

Indbrud

Der er det seneste døgn anmeldt tre indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds. 

På Krekærlunds Allé i Malling begået mellem fredag d. 6/9 kl. 04.30 og mandag d. 9/9 kl. 12.00
På Hirsevangen i Aarhus N begået mellem torsdag d. 5/9 kl. 21.00 og mandag d. 9/9 kl. 14.45
På Mysundevej i Randers NØ begået mellem mandag d. 2/9 kl. 11.45 og torsdag d. 5/9 kl. 14.00
 

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

21. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag fra døgnrapporten 21. december 2024.

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands Politikreds.

20. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 20. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.

19. december 2024

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi: uddrag af døgnrapporten 19. december 2024

Her finder du et uddrag af det seneste døgns hændelser i Østjyllands politikreds.