Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Efterlysning

13. december 2024 14:48

Efterlysning: Kender du gerningsmanden til røverier?

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til flere røverier begået mod 7-Eleven-butikker i Aarhus i november og december.

Seneste røveri fandt sted torsdag d. 12. december på Grenåvej i Risskov, hvor gerningsmanden med en kniv truede ekspedienten til at udlevere penge og cigaretter. 

 

Samme fremgangsmåde blev brugt ved tre andre røverier begået i slutningen af november og starten af december mod forskellige 7-Eleven-butikker i Aarhus. 

 

Østjyllands Politi efterforsker sagerne nærmere og har samlet noget video-og billedemateriale, som nu offentliggøres i håb om, at nogen kan genkende gerningsmanden. 

 

Har du oplysninger i sagen, kan du ringe på tlf. 114. 

 

Gerningsmanden beskrives som: 

 

25-35 år
160-165 cm høj og spinkel af bygning
Han er hørt tale både engelsk, arabisk og dansk
Under røverierne har han været iført grøn/sort dunjakke med hætte, kasket, halsedisse som maskering, mørke bukser med lommer på siden af benene og sorte sko
Derudover var han i besiddelse af en stor køkkenkniv, som han truede medarbejderne med

 

Østjyllands Politi har tidligere bragt en efterlysning i samme sag - men har nu klippet videomateriale sammen, der skulle give bedre billeder af gerningsmanden. 

 

Bag dette element er enten en kortvisning, en YouTube-video eller et robottjek, leveret af Google. Hvis du vil se et af disse elementer, skal du acceptere alle cookies.



Læs mere om cookies

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

30. januar 2025

Østjyllands Politi

Ukendt gerningsmand efterlyses i sag om blufærdighedskrænkelse

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret en pt. ukendt gerningsmand, der er mistænkt for at have begået blufærdighedskrænkelse i et stormagasin i Aarhus C. Forholdene blev begået i december sidste år, hvor manden er mistænkt for kortvarigt på uberettiget vis at have filmet toiletgæster.

2. december 2024

Østjyllands Politi

Efterlysning: Genkender du røveren fra 7-Eleven?

Østjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til at identificere gerningsmanden til tre røverier i tre forskellige 7-Eleven-forretninger i Aarhus den seneste uge. Har du information om mandens identitet eller røverierne, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

23. oktober 2024

Østjyllands Politi

Gerningsmand efterlyses: Begik røveri i kiosk på Jyllands Allé

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at få identificeret en gerningsmand til et røveri begået i en kiosk på Jyllands Allé i Aarhus C. Hvis du ved, hvem manden er, så kontakt Østjyllands Politi på telefonnummer 114.