Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Efterlysning

5. maj 2022 15:26

Drabssag fra Viby: Politiet offentliggør video af skud

Østjyllands Politi offentliggør nu en video, der viser den formodede gerningsmand til skuddrabet i marts på en 21-årig mand i Viby.

På overvågningsvideoen optaget på gerningsstedet på Søndervangs Allé ser man manden løbe langs vejen og affyre flere skud. Et skud ramte den 21-årige mand, der helt tilfældigt kom kørende forbi i sin bil. 

”Det er helt undtagelsesvist, at vi bringer en video af skuddene affyret i en drabssag, og vi er klar over, at det kan virke voldsomt. Vi vurderer dog, at det kan være et vigtigt efterforskningsskridt i efterforskningen af drabet og vi håber at offentliggørelsen af videoen kan give os nogle værdifulde oplysninger, ” siger politiinspektør Brian Voss Olsen. 

 

Kan måske genkendes på hans gang

Videoen er optaget på længere afstand, og man kan ikke se ansigtet på gerningsmanden, men politiinspektøren håber, at nogen alligevel vil kunne genkende personen. 

”Det kan for eksempel være, at nogen kan genkende gerningsmandens statur eller hans lidt særlige måde at bevæge sig på. Vi har brug for borgernes hjælp og for alle de input, vi kan få, og hvis man har en formodning om, hvem manden på videoen er, eller ved noget om den her sag, så kontakt politiet med det samme, ” siger Brian Voss Olsen. 

Siden drabet natten til den 8. marts har Østjyllands Politi efterforsket sagen intensivt, og foretaget en lang række tekniske undersøgelser. Blandt andet har efterforskerne indhentet mange timers videoovervågning, som systematisk er blevet gennemgået. 

Det er fortsat politiets klare overbevisning, at den dræbte 21-årige mand var et sagesløst offer, som absolut ingen forbindelse har haft til det kriminelle miljø eller bandemiljøet. 
 

Bag dette element er enten en kortvisning, en YouTube-video eller en formular med robottjek, leveret af Google. Hvis du vil se en kortvisning, skal du acceptere præference-cookies. Hvis du vil se en video eller benytte en formular, skal du acceptere marketing-cookies. Hvis du ikke ønsker at acceptere disse cookies, kan du finder alternativer på nedenstående link til vores side om cookies.



Læs mere om cookies

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

11. december 2025

Østjyllands Politi

Hjælp politiet: To 13-årige piger meldt savnet

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at finde frem til to 13-årige piger, der er blevet meldt savnet af deres pårørende. Politiet mistænker ikke, at pigerne har været udsat for en forbrydelse, men både politi og de pårørende vil gerne høre fra pigerne.

24. november 2025

Østjyllands Politi

Genkender du disse personer? Politiet efterlyser falske 'bankbude'

Østjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere flere falske bankbude.

14. november 2025

Østjyllands Politi

Efterlysning: Politiet søger vidner til overfald i Randers

Østjyllands Politi søger vidner i en sag, hvor en 52-årig mand lørdag d. 8. november kl. ca. 04.56 blev udsat for vold af flere personer på Brødregade i Randers C.