Spring til hovedindhold

Forslag

Østjyllands Politi

Nyhed

10. december 2020 09:56

Østjyllands Politi efterlyser vidner i forbindelse med alvorligt færdselsuheld

Politiet efterlyser vidner i forbindelse med et færdselsuheld fredag den 4. december i krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej i Brabrand.

Kredslogo for Østjyllands Politi

Foto: Østjyllands Politi

Fredag den 4. december kort før kl. 16.30 skete der et færdselsuheld i krydset Åby Ringvej/Edwin Rahrs Vej i Brabrand, hvor en 48-årig kvindelig cyklist blev kørt ned af en bilist, der var på flugt fra politiet. Føreren af bilen stak herefter af fra stedet.

Politiet fandt efterfølgende frem til en 21-årig mand, som politiet mistænker har været fører af bilen, og manden blev søndag varetægtsfængslet i sagen. Forsvareren for den 21-årige mand tilkendegav i starten af grundlovsforhøret, at det ikke var den 21-årige, men en anden, der havde kørt bilen. Østjyllands Politi beder derfor befolkningen om hjælp til at få afklaret, hvor mange personer, der befandt sig i bilen, og hvordan føreren af bilen så ud.

 

Eftersættelse ad Ringvejen

Det var fredag kl. 16.18, at en patrulje i krydset ved Viborgvej/Åby Ringvej observerede bilen, en grå Chevrolet Nubria stationcar, der kørte hasarderet, og blandt andet kørte over for rødt lys i krydset. Patruljen satte efter bilen, hvilket fik føreren til at sætte farten yderligere op. Bilen fortsatte sydgående ad Åby Ringvej og forbi krydset ved Jernaldervej og Bautavej.

Da bilen nåede til krydset ved Edwin Rahrs Vej kørte føreren pludselig over i modsatte kørselsretning og efterfølgende op på fortovet og cykelstien, hvor bilen kørte ind i den 48-årige kvindelige cyklist.

Herefter fortsatte bilen fra cykelstien og videre sydpå af Åby Ringvej, indtil den drejede til højre ved Globus1, hvor den ramte en lygtepæl og kørte ind over et græsareal. Her blev bilen efterladt, og den eller de personer, der sad i bilen, var forsvundet fra stedet, da politiets patrulje ankom.

 

Så du noget?

I forbindelse med efterforskningen af sagen vil Østjyllands Politi meget gerne høre fra vidner, der måtte have set bilen, og den eller de personer, der sad i den, før, under eller umiddelbart efter eftersættelsen. Politiet er særligt interesseret i oplysninger, der kan være med til at klarlægge, hvor mange personer, der sad i bilen, og som kan bidrage til at få et signalement af vedkommende, der førte bilen.

Politiet vil især gerne høre fra borgere, der kan have set bilen forulykke på græsplænen ved Globus1, og som eventuelt kan bidrage med oplysninger om, hvor mange personer, der undløb fra bilen, og hvor den/de personer løb hen.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt Østjyllands Politi på telefon 114.

Pressekontakt

E-mail: ojyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2269 1087

 

Kontakt vagtchefen hverdage efter kl. 16.00 og i weekenderne. Der henstilles til, at opkald vedr. døgnrapporten i weekenden sker i tidsrummet kl. 10.00 til 13.00.

Telefon: 8618 2877

13. april 2025

Østjyllands Politi

Efterlyst for voldsomt overfald: Ved du, hvor han er?

Østjyllands Politi efterlyser 32-årige Noah Turkmani, der er mistænkt for at stå bag et overfald udenfor i Bispehaven den 1. marts i år, hvor en jævnaldrende mand blev stukket med kniv.

10. april 2025

Østjyllands Politi

Østjyllands Politi slår fast: Vi har ingen beløbsgrænse for, hvornår vi efterforsker sager

På baggrund af artikler og indslag fra DR har der desværre bredt sig en misforståelse i offentligheden om, at Østjyllands Politi ikke efterforsker økonomisk svindel, hvis beløbet, der er snydt for, er under 500.000 kroner.

10. april 2025

Østjyllands Politi

Vidner søges: Piger udsat for blufærdighedskrænkelse

Østjyllands Politi søger vidner i en sag, hvor to mindreårige piger blev udsat for blufærdighedskrænkelse på en legeplads på Janesvej ved Toveshøj i Brabrand i søndags.