Spring til hovedindhold

Forslag

Ondskab

Udstillingen "Ondskab" sætter nyt lys på ondskabens væsen gennem blandt andet tidligere hemmeligholdte genstande fra nogle af århundrets største drabssager.

Ondskab

Efter Anders Breiviks drab på 77 mennesker i to terrorangreb har debatten om ondskabens væsen raset i såvel danske som internationale medier. Debattører har argumenteret for ondskaben som en del af menneskets natur, mens andre har påpeget, at der kun findes onde handlinger og ikke personer.

 

Politimuseet tager nu for første gang denne problematik op i en særudstilling. I forbindelse med udstillingen vises hidtil hemmeligholdte genstande fra bl.a. Lundin-drabene, Palle Sørensens politimord og sagen mod Danmarks største seriemorder, Dagmar Overby. Med udgangspunkt i udstillingen af disse unikke genstande rejser særudstillingen på ny de klassiske spørgsmål: Hvad er ondskab? Findes der onde mennesker? Hvori består deres ondskab - og hvorfor handler de ondt?

 

Særudstillingen fælder ingen dom over de enkelte sager eller personer, men konfronterer de besøgende med sagerne i al deres nøgne gru - og lader det så være op til den enkelte selv at vurdere - hjulpet på vej af et stort antal eksperter, der kommenterer de enkelte sager og ondskabens natur undervejs.

 

Det er en unik mulighed for at se genstandene fra nogle af historiens største drabssager - og få et indblik i ondskabens væsen.

 

Her kan du læse om Palle Sørensens politimord