Politiskolen
Arrangement
Studie- og træningsvejledning på Politiskolen i Vejle NB Lukket for tilmelding
Fokus på den skriftlige optagelsesprøve.
Tirsdag 18. januar kl. 16.00 - 19.00

NB Der er ikke flere ledige pladser til dette arrangement.
Mød os i Vejle tirsdag den 18. januar kl. 16.00 - 19.00
Vidste du, at den skriftlige optagelsesprøve er der, hvor flest falder fra i optagelsesforløbet til politiets uddannelser? Der er derfor god grund til, at du også husker at træne dine skriftlige færdigheder, inden du går op til optagelsesprøverne.
Her får du tilbuddet om et studie- og træningsvejledningsarrangement, der udelukkende har fokus på den skriftlige optagelsesprøve.
Vi vil bl.a.:
- gennemgå ”do’s and don’ts”
- give et indblik i vores forventninger til dine skriftlige og grammatiske færdigheder
- give gode råd til, hvordan du fortolker opgaven og disponerer din tid
- give gode råd til, hvordan du strukturerer din besvarelse.
Sidst, men ikke mindst, har du også mulighed for at skrive et tekststykke, så husk at medbringe en computer.
Tilmelding
Send en mail til arrangementer@politi.dk, hvori du skriver dit fulde navn samt datoen og tidspunktet for arrangementet.
Bemærk, alle deltagere skal kunne fremvise coronapas.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til studietelefonen på 4515 2610.