Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

3. marts 2017 06:30

Dansk politi i europæisk aktion mod seksuelt misbrug af børn

En række europæiske landes politimyndigheder samarbejder i en koordineret internetaktion mod deling af materiale med seksuelt misbrug af børn.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Den fælles europæiske aktion med navnet 'Police2Peer' er en forebyggende indsats rettet mod pædofile, som deler grafisk materiale med seksuelt misbrug af børn.

 

Når en pædofil er inde på en fildelingstjeneste for at downloade materiale med misbrug af børn, popper der i stedet en film eller et foto op fra politiet med uniformerede politifolk.

 

Politifolkene advarer om, at man kan spores af politiet og henviser til anonyme hjælpelinjer.

 

- Der bliver udvekslet store mængder ulovlige film og fotos af misbrugte børn på disse fildelingstjenester, og det forsøger vi at forebygge med denne aktion. Har man tvangstanker om sex med børn, så er der professionel hjælp at hente, siger politikommissær Flemming Kjærside, Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center (NC3).

 

Danske brugere henvises til "Bryd Cirklen", hvor Sexologisk Klinik i København tilbyder råd og behandling.

 

Lovlige tjenester med ulovligt materiale

Aktionen retter sig mod pædofiles brug af lovlige fildelingstjenester, hvor internetbrugere i hele verden deler alt lige fra bageopskrifter, digtsamlinger, musik, videoer uden copyright til rejsebeskrivelser - men desværre også ulovligt materiale i form af film og fotos med børn, som bliver seksuelt misbrugt.

 

I 2016 rejste dansk politi i alt 638 sigtelser vedrørende seksuelt misbrug af børn og 216 sigtelser for børnepornografi.

 

Police2Peer

Bryd Cirklen

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

4. april 2025

Rigspolitiet

Ny rapport viser kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

En ny undersøgelse af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag viser flere områder, hvor der er plads til forbedring.

14. marts 2025

Rigspolitiet

Ny undersøgelse bekræfter, at politiet bruger markant flere ressourcer på psykisk sårbare

En ny omfattende undersøgelse udarbejdet af ROCKWOOL Fonden i samarbejde med Rigspolitiet viser, at politiopgaver, der involverer psykisk sårbare borgere, er firdoblet i perioden fra 2008 til 2022.

7. marts 2025

Rigspolitiet

Politiet tager objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug i et pilotforsøg

Rigspolitiet er sammen med Københavns Politi klar til at tage objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug for at øge kvaliteten og effektiviteten i efterforskningsarbejdet.