Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

1. oktober 2019 09:08

Frihed, tryghed eller overvågning? - Forbryderjagt i en digital tidsalder

Politimuseet åbner fredag for en ny særudstilling om moderne, analysebaseret politiarbejde. Museet ønsker at oplyse og understøtte debatten om politiets brug af data i en tid med et kompleks kriminalitetsbillede.

Politimusem

Selv om det er 70 år siden, at George Orwells "1984" udkom, så kører debatten om overvågning med uformindsket styrke.

Debatten fylder også meget i forhold til politiets arbejde. Digitaliseringen betyder, at vi alle efterlader spor i cyberspace, men digitaliseringen betyder også, at spor og data fra forskellige registre kan sammenkøres i et hidtil uset tempo.

Den udvikling ændrer også politiets måde at arbejde på. I 2017 indkøbte politiet et nyt system - POL-INTEL - som sammenkobler en række af politiets databaser, og giver mulighed for at skabe overblik over bestemte kriminalitetsmønstre - både hos den enkelte gerningsperson og i forhold til overtrædelsernes karakter, hyppighed og geografi.

Udviklingen er måske nok nødvendig, for når samfundet bliver mere komplekst, så gør kriminaliteten det også. Og det stiller større krav til politiet.

Men hvor fager er den nye verden? Men hvor går grænsen mellem at beskytte friheden, sikre trygheden og egentlig overvågning? På 70-året for udgivelsen af Georg Orwells 1984 sætter Politimuseet fokus på forbryderjagt i en digital tidsalder.

Politimuseets udstilling ønsker at oplyse og understøtte debatten og de spørgsmål, som naturligt rejser sig i forbindelse med moderne, analysebaseret politiarbejde: Hvordan fungerer det? Hvordan adskiller det sig fra tidligere tiders politiarbejde? Hvordan håndterer politiet de store datamængder? Er disse data i sikre hænder? Er vi på vej mod overvågningssamfundet?

Politimuseets nye udstilling er dermed lige så meget et oplæg til en fortsat diskussion, som den er et indblik i dele af det moderne politiarbejde.

For nærmere information, kontakt: Museumsleder Frederik Strand, e-mail: strand@politimuseum.dk, tlf. 4097 1621.

 

Åbningstider: Tirsdag, torsdag og søndag fra kl 11-16.

 

Politimuseet ligger på Fælledvej 20, 2200 København.


Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

7. marts 2025

Rigspolitiet

Politiet tager objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug i et pilotforsøg

Rigspolitiet er sammen med Københavns Politi klar til at tage objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug for at øge kvaliteten og effektiviteten i efterforskningsarbejdet.

12. december 2024

Rigspolitiet

Køb kun lovligt fyrværkeri

Fra den 15. december er det tilladt at købe lovligt fyrværkeri, men det er kun tilladt for privatpersoner at affyre fyrværkeri fra den 31. december til den 1. januar 2025.

4. december 2024

Rigspolitiet

Rekordmange våben indleveret under frit lejde

I november 2024 var der en sjælden mulighed for at aflevere våben anonymt til politiet, uden at man risikerede en sigtelse for ulovlig våbenbesiddelse. Det skyldtes, at politiet afholdt en såkaldt frit lejde-aktion. Her er opgørelsen over det samlede antal indleverede effekter under aktionens forløb.