Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

29. maj 2018 01:00

Kom til åbent hus på Politiskolen i Brøndby

Hvad skal der til for at blive politibetjent? Hvordan arbejder en efterforsker? Og hvordan ser en politibil egentlig ud indefra? Det kan du få en smagsprøve på, når Politiskolen i Brøndby holder åbent hus lørdag den 2. juni fra 10-14.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Til åbent hus kan man blandt andet opleve, hvad det vil sige at være studerende på Politiskolen og få et indblik i politiets uddannelser og karrieremuligheder. Der vil være mulighed for at både at møde politistuderende, rekrutteringsmedarbejdere, undervisere og politifolk fra flere forskellige faggrupper.

”Vi håber, at rigtig mange vil komme og prøve kræfter med hverdagen som studerende på Politiskolen og få indblik i de mange forskellige opgaver, politiet varetager. Vi vil gerne i dialog med de unge og fortælle om mulighederne i politiet,” siger Erik Johansen, leder af Politiskolen.

 

Efterforskning og action

Dagen byder på flere forskellige aktiviteter. Der vil være rundvisning på dele af Politiskolen, mulighed for at sidde i en politibil, se nærmere på politiets udstyr, møde en politihund, deltage i undervisningssituationer og prøve kræfter med efterforskning. Der er også noget for dem med hang til action, når politiets aktionsstyrke kommer og giver opvisning.

Du kan også nå at få sved på panden. Der er nemlig linet op til, at deltagerne kan teste sig selv i dele af den fysiske optagelsesprøve.

Tid og sted

Åbent hus-arrangementet afholdes lørdag den 2. juni fra kl. 10-14.

Adresse: Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.

Aktiviteterne begynder hver halve time i tidsrummet 10-14:

  • Dele af den fysiske optagelsesprøve
  • Dansk optagelsesprøve
  • 2. prøvedag - samarbejdsopgaven og samtalen
  • Uddannelsernes indhold og opbygning
  • Magtanvendelse
  • Skydesimulator
  • Politiets biler

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

4. april 2025

Rigspolitiet

Ny rapport viser kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiet

En ny undersøgelse af kriminalitetsramte borgeres tilfredshed med politiets håndtering af deres sag viser flere områder, hvor der er plads til forbedring.

14. marts 2025

Rigspolitiet

Ny undersøgelse bekræfter, at politiet bruger markant flere ressourcer på psykisk sårbare

En ny omfattende undersøgelse udarbejdet af ROCKWOOL Fonden i samarbejde med Rigspolitiet viser, at politiopgaver, der involverer psykisk sårbare borgere, er firdoblet i perioden fra 2008 til 2022.

7. marts 2025

Rigspolitiet

Politiet tager objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug i et pilotforsøg

Rigspolitiet er sammen med Københavns Politi klar til at tage objekt- og ansigtsgenkendelsesteknologi i brug for at øge kvaliteten og effektiviteten i efterforskningsarbejdet.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.