Spring til hovedindhold

Forslag

Rigspolitiet

Nyhed

13. juli 2019 10:00

Rigspolitiet undersøger procedurer for sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere hos teleselskaber

Rigspolitiet har i går skrevet rundt til landets udbydere af teletjenester for at indskærpe, at de har pligt til at sikre sig, at de medarbejdere, der yder praktisk bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, er sikkerhedsgodkendt.

Politilogo på rude

Foto: Rigspolitiet

Det sker efter, at Rigspolitiet er blevet orienteret om, at et teleselskab har benyttet sig af ikke-sikkerhedsgodkendt personale.

 

"Det er afgørende, at vi er sikre på, at det personale hos teleselskaberne, som får kendskab til politiets aktuelle efterforskninger, lever op til kravene til sikkerhedsgodkendelse. Derfor indskærper vi nu for hele branchen, at de skal efterleve de gældende regler på området," siger rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

 

Justitsministeriet blev den 5. juli 2019 orienteret om, at Erhvervsstyrelsen den 21. juni og den 2. juli 2019 har modtaget indberetning fra et teleselskab om, at selskabet har konstateret, at medarbejdere uden den nødvendige sikkerhedsgodkendelse har haft adgang til informationer i et særligt sagsbehandlingssystem til følsomme politisager, herunder oplysninger om aflytning.

 

Den uautoriserede adgang har eksisteret siden 2014, og det drejer sig skønsmæssigt om følsomme oplysninger vedrørende ca. 600 kunder i teleselskabet. Det er ifølge teleselskabet uklart, hvor mange ikke-sikkerhedsgodkendte medarbejdere, der har haft adgang til de følsomme personoplysninger. Politiet har indledt en efterforskning af det konkrete sikkerhedsbrud.

Justitsministeriet har anmodet Rigspolitiet om i samarbejde med Erhvervsstyrelsen at iværksætte tilsyn med teleselskaberne med henblik på at sikre, at selskaberne overholder Rigspolitiets anvisninger i forhold til sikkerhedsforskrifter mv. i de sager, hvor teleselskaberne bistår politiet. Rigspolitiet vil i samarbejde med Erhvervsstyrelsen meget hurtigt iværksætte tilsyn med teleselskaberne for at sikre dette.

Endvidere vil Rigspolitiet i forbindelse med det aktuelle arbejde vedrørende aflytnings- og teledataområdet i Rigspolitiet iværksætte en række relevante tiltag, der skal understøtte at sikkerheden omkring bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden skærpes.

Endelig vil Rigspolitiet i samarbejde med Rigsadvokaten og i dialog med domstolene og forsvarsadvokaterne vurdere, hvorvidt sikkerhedsbrudene vil få eller har haft konsekvenser i forhold til verserende eller afsluttede straffesager.

Fakta

Området reguleres af bekendtgørelse nr. 1144 af 20. november 2006 om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden (sikkerhedsgodkendelse af personale i telebranchen) hvoraf det fremgår:

 

"Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal sikre, at medarbejdere eller repræsentanter for udbyderen, der forestår kontakten til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. lov om rettens pleje kapitel 71, sikkerhedsgodkendes af Rigspolitiet til at håndtere klassificerede oplysninger."

Kontakt en pressemedarbejder i Rigspolitiet

Pressetelefon: 4174 0440

E-mail: presse@politi.dk

22. marts 2024

Rigspolitiet

Politiet styrker brugen af kropskameraer i udvalgte operative opgaver

Fem politikredse, Sydøstjyllands Politi, Midt- og Vestjyllands Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, iværksætter en mere systematisk anvendelse af krops- og hjelmkameraer i forskellige operative opgaver

9. februar 2024

Rigspolitiet

Skal politiet have strømpistoler som et supplerende magtmiddel?

Det spørgsmål skal et nyt pilotprojekt give svar på. Tre udvalgte politikredse skal i løbet af de næste par år teste, om strømpistoler fremadrettet skal kunne bruges af politiet i særlige tilfælde og dermed indgå i politiets magtmidler.

28. januar 2024

Rigspolitiet

Giv et smil til skolepatruljerne i den sureste uge

For høj hastighed, uopmærksomhed og aggressiv adfærd er bare nogle af de ting landets skolepatruljer oplever, når de dagligt passer på deres venner ved skolevejene, og det er en adfærd, der skaber utryghed.