21-årig mand sigtet for at have krænket to pigers blufærdighed
Den sigtede mand er fra lokalområdet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag sigtet en 21-årig mand i en sag om blufærdighedskrænkelse mod to mindreårige piger ved Jels Sø.
Sagen blev anmeldt til politiet tirsdag den 9. juni om formiddagen og har været omtalt i medierne.
Det er efter flere henvendelser fra borgere, at politiet har fundet frem til den nu sigtede mand, som er fra lokalområdet.
Syd- og Sønderjyllands Politi har ikke yderligere informationer i sagen i øjeblikket.
Pressekontakt
Kommunikationsenheden
E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk
Telefon: 2052 6460 (ikke sms)