Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

10. april 2021 10:19

26-årig sigtet for forsøg på voldtægt

Manden vil blive fremstillet i grundlovsforhør. Den indledende efterforskning pegede på en anden mand, men han har efterfølgende kunnet løslades.

En 26-årig mand fra Tønder-området vil i dag, lørdag, klokken 13.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

 

Manden er sigtet for forsøg på voldtægt af en ældre kvinde i Tønder natten til fredag. Her var en mand brudt ind til kvinden. 

 

Den indledende efterforskning pegede i første omgang på en anden mulig gerningsmand, nemlig en 48-årig mand fra lokalområdet. Den videre efterforskning viste dog, at han med stor sandsynlighed ikke havde noget med sagen at gøre. I stedet kunne den 26-årige mand anholdes og sigtes.

 

Kvinden er selvfølgelig chokeret over det skete, men har ikke lidt fysisk overlast. Efter anmeldelsen blev der indsat ekstra patruljer i området, som kunne være med til at genoprette trygheden. 

 

Ved grundlovsforhøret vil anklagemyndigheden anmode om lukkede døre. Syd- og Sønderjyllands Politi har derfor ikke mulighed for at oplyse yderligere om sagen i øjeblikket. 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

6. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

24-årig mand anholdt og afhørt

Syd- og Sønderjyllands Politi fik i weekenden en anmeldelse om voldtægt i Vojens

3. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Vidner søges: Har du set formodet gerningsmand mistænkt for bedrageri?

Torsdag blev flere ældre borgere udsat for bedrageri i henholdsvis Nordborg, Guderup, Sønderborg og Hørup. Politiet søger vidner.

2. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi øger sikkerheden til søs med egen båd

Syd- og Sønderjyllands Politi har fået egen båd til at foretage patruljer til søs