Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

19. november 2024 14:47

Politiet søger oplysninger om sort Audi

To gange har to personer i en sort Audi skabt utryghed i Vejen

Syd- og Sønderjyllands Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde frem til to personer, der har skabt utryghed i Vejen de seneste uger.

 

”Vi har ikke viden om, at der skulle være sket noget strafbart, men deres adfærd skaber utryghed, så vi vil gerne tale med de to personer og opfordrer dem derfor til at kontakte os”, siger vicepolitiinspektør Nikolaj Hølmkjær.

 

Der er tale om en lyshåret kvinde og en mørkhåret mand, der kører i en sort Audi. De har to gange kontaktet unge piger, senest skete det mandag ved 16.30-tiden på Mågevej i Vejen. Når pigerne afslår kontakt med personerne i bilen, kører den fra stedet.

 

”Personerne har kontaktet piger på Vestermarksvej og Mågevej to gange inden for de seneste 14 dage. Begge gange mellem klokken 15 og midnat. Vi vil meget gerne have en forklaring på det fra de to personer”, siger Nikolaj Hølmkjær, der også gerne vil høre fra borgerne, der kan hjælpe med at finde frem til de pågældende.

 

Bilen er en sort Audi og de to personer taler engelsk og dansk med accent. Bilen kan være udenlandsk og i bilens registreringsnummer indgår tallet fem muligvis.

 

Kan du hjælpe med oplysninger, så ring til politiet på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.