Spring til hovedindhold

Forslag

Kvinde sigtet for brandstiftelse

Politiet har efterforsket flere tilfælde af brand på ungdomshøjskole ved Ribe

Syd- og Sønderjyllands Politi har sigtet en yngre kvinde for brandstiftelse. Kvinden er sigtet for i alt fem tilfælde af brandstiftelse på Ungdomshøjskolen ved Ribe.

 

Politiet har siden den første brand blev anmeldt søndag den 9. juni klokken 04.18 efterforsket sagen. Efterforskningen har nu ført til sigtelsen for fem tilfælde af brandstiftelse. Natten mellem fredag den 12. og lørdag den 13. juni opstod der brand på skolen to gange og den efterfølgende aften, søndag den 14. juni klokken 21.04, blev der anmeldt endnu et tilfælde. Det femte brand blev anmeldt i søndags den 23. juni klokken 22.25.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi er i dialog med skolen, der har orienteret forældrene og indført tiltag for at sikre sig mod gentagelser. Den sigtede er ikke længere i området.

 

Der bliver ikke tale om grundlovsforhør i sagen, da den juridiske vurdering er, at der ikke er grundlag for en fremstilling.

 

Efterforskningen af sagen fortsætter og politiet har af hensyn til denne efterforskning ikke yderligere oplysninger i sagen.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.