Spring til hovedindhold

Forslag

Politiet søger vidner til overfald i Bredebro i nat

Hændelsen fandt sted mellem klokken 02.00 og 02.25, hvor en mand var på vej hjem fra byfest.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner i forbindelse med efterforskningen af et overfald i Bredebro i Tønder Kommune natten mellem torsdag og fredag.
 
Hændelsen fandt sted mellem klokken 02.00 og 02.25, hvor en mand i 30’erne fra Tønder Kommune var på vej hjem fra en byfest i Bredebro.
 
Han blev på stisystemet, kendt som Kulstien, overfaldet af fire mænd og en kvinde. 
 
Overfaldet skete indledningsvist på Kulstien og fortsatte tværs over Langagervej, hvorefter det sluttede på det grønne område ved Majsjak.
 
Politiet kan af hensyn til efterforskningen ikke oplyse yderligere detaljer om hændelsesforløbet.
 

Signalement:

Det er muligt at bringe et signalement af to af gerningspersonerne:
 
A:
Mand
Cirka 30 år
200 - 210 centimeter høj
Muskuløs af bygning
Talte et østeuropæisk sprog samt dansk med accent
Var iført mørkt tøj
 
B: 
Kvinde
30 - 40 år
Cirka 160 centimeter høj
Almindelig af bygning
Lys hud
Lyst, mellemlangt hår
Talte et østeuropæisk sprog
Var iført kjole
 
Politiet søger vidner, der har været nær gerningsstedet i perioden omkring gerningstidspunktet eller som kan genkende gerningspersonerne. 
 
Borgere med oplysninger i sagen kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

4. marts 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet efterforsker sag med skud mod bolig i Sønderborg

Den mobile politistation er i området i eftermiddag for at sikre tryghed og dialog med de lokale borgere.

3. marts 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi opfordrer unge til at anmelde drugging

Politiet havde ekstra patruljer i Vejens natteliv i weekenden

28. februar 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet efterlyser vidner: Har du set uoverensstemmelse mellem mand og kvinde på Esbjerg Brygge

Episoden skete kort før klokken 17.03 torsdag.