Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

8. november 2023 11:48

Politi fastholder massiv politimæssig indsats mod tilholdssted for Comanches MC


Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder på fortsat at sikre trygheden på Brolæggervej

Syd- og Sønderjyllands Politi fastholder den massive politimæssige indsats på Brolæggervej 12 i Esbjerg. Ejendommen på Brolæggervej 12 bruges som tilholdssted for bandegrupperingen Comanches MC (tidligere Satudarah).

 

”Vi kan konstatere, at der er mere roligt i området end tidligere, men vi ved, at det kan føles utrygt at bo i nærheden af en adresse eller i et område, der er kendt for bandeaktivitet. Vi opfordrer fortsat naboerne til at kontakte os, hvis de oplever utryghedsskabende adfærd og vi tager alle henvendelser alvorligt”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

 

Politiet har siden 2022 registreret en række hændelser på og omkring adressen, hvor grupperingen og personer med tilknytning til grupperingen er truffet og efter politiets vurdering har udvist en adfærd, der medførte væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Registreringerne var en del af grundlaget for, at Esbjerg kommune i slutningen af marts 2023 i samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi udstedte et samlingsstedsforbud. Det er kun muligt at udstede et sådant forbud i tre måneder og forbuddet på Brolæggervej blev derfor ophævet i juni. Loven giver mulighed for, at hvis der inden for to år efter et samlingsstedsforbud er udløbet, sker hændelser, som er til ulempe eller skaber utryghed, kan kommunalbestyrelsen udstede et samlingsstedsforbud, der gælder, indtil det tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen.

 

”Vi fortsætter den massive politiindsats mod rocker- og bandemiljøet og borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder Esbjerg Kommune, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt på Brolæggervej og i kommunen generelt”, siger Henrik Thrane Jensen.

 

Politiets indsats i området omfatter både en operativ del, samt efterforskning og forebyggelse.

 

Den operative indsats består af både synligt uniformerede patruljer og civile specialpatruljer i området omkring Brolæggervej og i øvrige relevante områder. Patruljerne er ofte på stedet og er løbende i kontakt med naboerne og med borgere, der træffes i området.

 

Den efterforskningsmæssige indsats indebærer, at Syd- og Sønderjyllands Politi konsekvent iværksætter efterforskning af banderelaterede hændelser og sager i og uden for Brolæggervej. Den efterforskningsmæssige indsats førte blandt andet til efterlysning af syv personer fra Comanches MC som følge af et groft overfald på Shisha Lounge i Kongensgade i Esbjerg den 16. juni i år. To personer fra Comanches MC er siden fængslet i sagen. En tredje person blev løsladt i grundlovsforhør, men er fortsat sigtet i sagen og fire personer er fortsat efterlyste.

 

Den forebyggende indsats sker i et tæt samarbejde med Esbjerg Kommune.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Efterforskning af indbrud på byggeplads resulterede i to anholdte og kobling til yderligere et indbrud

To mænd på henholdsvis 22 og 36 år er sigtet for et indbrud i Augustenborg og et i Sønderborg. Efterforskningen af sagerne er fortsat i gang.

4. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

35-årig mand er kendt skyldig i grov vold samt frihedsberøvelse

Tiltalte blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt udvist af Danmark for bestandig.

4. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Genkender du denne formodede gerningsmand?

OBS! Personen er identificeret og billeder derfor fjernet. Vi opfordrer medier til at gøre det samme Politi offentliggør nu billeder af en mistænkt gerningsmand i voldssag.