Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

13. januar 2022 10:18

Bulgarsk kvinde idømt et års fængsel og udvisning

Stikprøvekontrol ved grænsen i Kruså fandt en 45-årig bulgarsk kvinde, der forsøgte at krydse grænsen trods indrejseforbud

En 45-årig bulgarsk kvinde blev tirsdag ved Retten i Sønderborg idømt et års fængsel samt udvisning med et indrejseforbud på seks år for at overtræde et tidligere meddelt indrejseforbud.

Hændelsen fandt sted den 7. december 2021, hvor den 45-årige kvinde var passager i en tysk bil, der blev taget ud til stikprøvevis indrejsekontrol ved Kruså Grænseovergang af medarbejdere fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

I forbindelse med kontrollen stod det klart, at kvinden i 2016 blev idømt fire måneders fængsel ved Retten i Roskilde samt udvist med et indrejseforbud i seks år – gældende til september 2022.

Den 45-årige kvinde blev derefter anholdt og har været varetægtsfængslet frem til dommen.

Kvinden har under sagen nægtet sig skyldig og tog betænkningstid i forhold til anke af dommen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. 
UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. 
I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dreng følte sig forfulgt af bil i Horne - der var tale om en medarbejder på job

En dreng på Horne Skole blev truffet grædende. Anmelder fulgte efter bil, så politiet kunne opklare sagens rette sammenhæng.

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.