Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

3. februar 2021 00:11

Færre indbrud i Syd- og Sønderjylland i 2020

Når det gælder antallet af indbrud i private boliger, dalede tallet fra 1.756 i 2019 til 1.135 i 2020 – et fald på 35,36 procent. I en enkelt kommune i Syd- og Sønderjyllands Politikreds, Aabenraa, er udviklingen dog gået den modsatte vej.

I 2020 oplevede borgerne i Syd- og Sønderjyllands Politikreds et markant fald i antallet af indbrud, målt i forhold til året før.

Når det gælder antallet af indbrud i private boliger, dalede tallet fra 1.756 til 1.135 - et fald på 35,36 procent.

Og når det gælder antallet af indbrud i virksomheder, dalede tallet med 20,53 procent, fra 1.028 til 817.
Det viser politikredsens opgørelser på området (se faktaboks i bunden af denne tekst).

 

Fremmer trygheden

Vicepolitiinspektør Chr. Østergård fra Syd- og Sønderjyllands Politis Forebyggelsessektion understreger, at man skal være forsigtig med at sammenligne udviklingen i indbrud blot to år i træk.

- Der er ingen tvivl om, at vi er tilfredse med, at antallet af indbrud er dalet markant. Det fremmer trygheden. For det er en voldsom hændelse for de borgere, det går ud over, fremhæver Chr. Østergård.

 

Flere årsager til udviklingen

Han pointerer, at man ikke kan fremhæve en enkeltstående årsag til, at udviklingen i 2020 har været så markant.

- 2020 har på mange måder været et noget anderledes år på grund af COVID-19. Pandemien har blandt andet betydet, at mange har været mere hjemme end normalt. Og det har uden tvivl spillet en væsentlig rolle i forhold til den positive udvikling i indbrudstallene, påpeger vicepolitiinspektøren.

- Dertil kommer, at kriminaliteten - med få undtagelser - generelt er dalet de seneste år, hvilket blandt andet kan ses på indbrudstallene, tilføjer han.

Samtidig har Syd- og Sønderjyllands Politi gennem de seneste år haft et helt særligt fokus på at bringe antallet af indbrud ned.

 

Målrettede tiltag

Den politimæssige indsats har bestået af flere målrettede tiltag:

  • Efterforskningsmæssig indsats, hvor indbrudsgrupper i politikredsens tre områdecentre har særligt fokus på området.
  • Patruljer har særligt fokus på områder med øget indbrudskriminalitet samt personer og køretøjer, som politiet kan knytte til indbrud. 
  • Øget analysebaseret tilgang, blandt andet fokus på at dele informationer internt, når politiet modtager anmeldelser og efterforsker indbrudskriminalitet.
  • Forebyggende indsats i form af gode råd til borgerne, afholdelse af borgermøder i samarbejde med kommuner og Bo trygt, målrettet rådgivning til brancher, kampagner for at skaffe flere nabohjælpere med mere.
  • En fælles kampagne mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen, #stopehæleri, med gode råd til borgerne om, hvordan de undgår at købe hælervarer, når de handler brugt på nettet.

Stadig vigtigt at holde fokus på området

Langt hovedparten af politikredsens kommuner har oplevet store fald i indbrudstallene.
Og i Sønderborg, hvor der tidligere har været mange indbrudshændelser, er antallet af indbrud i private boliger således dalet med hele 66 procent - og 33 procent for virksomhedernes vedkommende.

Omvendt er udviklingen desværre gået i den forkerte retning i Aabenraa Kommune, hvor kommunen - som den eneste i politikredsen - har oplevet en svag stigning i antallet af indbrud i private boliger. Således blev der inden for denne kommunegrænse anmeldt 231 indbrud i 2020 mod 219 året før - en stigning på 5,5 procent.

- Vi er derfor meget opmærksomme på udviklingen i Aabenraa. Og det er lykkedes os at få sigtet i alt 88 personer i 51 Aabenraa-sager i 2020, påpeger Chr. Østergård.

 

Varig proces

Han har dog ikke nogen umiddelbar forklaring på, hvorfor udviklingen har været anderledes i Aabenraa end i de øvrige kommuner i politikredsen.

Udviklingen får samtidig vicepolitiinspektøren til at understrege, at det stadig er vigtigt, at borgerne tænker i forebyggelse mod indbrud, og at de går sammen i boligområderne og engagerer sig som aktive nabohjælpere.

- Tallene viser, at det er en varig proces at mindske antallet af indbrud. Vi kan gøre vores som politi i forhold til målrettet patruljering og efterforskning på området. Men vi er også afhængige af hjælp fra borgernes side i forhold til at gøre det vanskeligt for indbrudstyvene, fastslår Chr. Østergård. 

- Undersøgelser viser, at tyven vælger områder fra, hvor borgerne står sammen som aktive og synlige nabohjælpere, og hvor man har gjort det svært for tyven at bryde ind. Og er borgerne i tilgift meget opmærksomme på, at de skal undgå hælervarer, påvirker vi indbrudstyvenes fødekæde, tilføjer vicepolitiinspektøren.

Kommune Indbrud i beboelse
  Indbrud i virksomheder    

2019 2020 %-ændring 2019 2020 %-ændring
Esbjerg
481     313
-34,93
342 247 -27,78
Fanø 12 2
-83,33 1
6
+500,00
Varde 170 139
-18,24
87
99
+13,79
Haderslev 212 127
-40,09
119
110
-7,56
Vejen 153  
112 -26,80 86 70
-18,60
Tønder 190 103 -45,79 110 69 -37,27
Aabenraa 219 231 +5,48 164 137 -16,46
Sønderborg 319 108 -66,14 114 76 -33,33
Ukendt kommune 0 0 0 5 3 -40,00
Total 1.756 1.135 -35,36 1.028 817 -20,53

 

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi.
Vær opmærksom på, at der er tale om en foreløbig opgørelse for 2020, da der kan komme efterregistreringer m.m. i tallene for fjerde kvartal.


Mediernes kontaktperson er Chr. Østergård.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

14. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Højt solskin og for høj hastighed: Politiet målte 32 overtrædelser på samme vej

Ud af 32 hastighedsovertrædelser var 5 med klip i kørekortet på 60 km/t-strækning på Sædding Strandvej i Esbjerg.

10. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tip fra lokal borger gav gennembrud i bedragerisag - genkender du denne formodede medgerningsmand?

En 30-årig kvinde fra Kolding er anholdt og sigtet i 5 bedragerisager. Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggør nu billeder af den formodede medgerningsmand.

8. maj 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi inviterede til tryghedsvandring i Augustenborg

Repræsentanter fra kommune, borgere og politi kiggede sammen på belysning, bevoksning og snakkede tryghed i Augustenborg i går