Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

7. februar 2019 15:23

Varde Kommune har opsagt aftale med rengøringsfirma og indgivet politianmeldelse

Varde Kommune har i dag med øjeblikkelig virkning opsagt aftalen med firmaet KN Rengøring.

Vagtcentral

Foto: Kim Matthäi Leland

Varde Kommune har torsdag den 7. februar opsagt aftalen med rengøringsfirmaet KN Rengøring med øjeblikkelig virkning.

 

Fredag den 1. februar fik kommunen alvorlig mistanke om kritisable forhold relateret til de medarbejdere, der er ansat til at varetage rengøringen på størstedelen af kommunens matrikler. Og tirsdag var det tydeligt under kommunens eget tilsyn, at de kontraktuelle forhold ikke var overholdt i forbindelse med medarbejdernes ansættelsesforhold.

 

Varde Kommune og Syd- og Sønderjyllands Politi har igennem forløbet haft et tæt samarbejde.

 

Kommunen har undervejs orienteret Syd- og Sønderjyllands Politi om mistanken, som tirsdag resulterede i at kommunen har indgivet politianmeldelse. Politiet har på baggrund af kommunens oplysninger indledt en efterforskning. 

Varde Kommune har på baggrund af et møde med firmaet torsdag den 7. februar valgt at opsige aftalen med øjeblikkelig virkning.
 

CITAT

Varde Kommunes kommunaldirektør, Mogens Pedersen:

 

- Som udgangspunkt har vi tillid til, at vores leverandører har styr på tingene og lever op til lovgivningen. Det har dog ikke været tilfældet i denne sag. Derfor har vi med øjeblikkelig virkning opsagt aftalen med firmaet og inddraget politiet i sagen.

 

- Vi har ikke yderligere kommentarer til de politianmeldte forhold. Det vil vi lade politiet om at udtale sig om. Vores fokus retter sig nu mod den vanskelige opgave, som det bliver at finde andre firmaer, der hurtigst muligt kan overtage rengøringsopgaverne rundt om på vores mange matrikler. Vi håber derfor også på forståelse for, at rengøringen i en overgangsperiode ikke vil være ligeså grundig, som vi normalt forlanger.

Syd- og Sønderjyllands Politi har torsdag anholdt fem udenlandske personer og sigtet dem for at have arbejdet ulovligt i Danmark i forbindelse med deres ansættelse i rengøringsbranchen.

 

Anholdelserne er sket på baggrund af kontrolbesøg på flere adresser i Varde Kommune, hvilket er sket i et samarbejde med Skattestyrelsen i regi af det fælles myndighedssamarbejde rettet mod social dumping.

Vicepolitiinspektør, fg. Søren Rønnov, Udlændingekontrolafdelingen i Syd- og Sønderjyllands Politi:

- Politiet har nu indledt en efterforskning, som skal afdække, hvorvidt personer eller virksomheder har haft ansat udenlandsk arbejdskraft på ulovlige vilkår, samt om der evt. kan være tale om overtrædelse af anden lovgivning.

Politiet efterforsker nu sagen har derfor på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer.

Kontaktoplysninger Varde Kommune:

 

Mogens Pedersen

Kommunaldirektør, Varde Kommune
24 27 08 51
mope@varde.dk

Martin Petersen
Kommunikationsmedarbejder, Varde Kommune
21 42 68 74
mpet@varde.dk

Kontaktoplysninger Syd- og Sønderjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi kan kontaktes via kommunikationsenheden på telefon 56 42 25 04

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

27. marts 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

To personer er sigtet for bedrageri mod ældre borgere i Varde

De to mænd blev identificeret i forbindelse med en efterlysning med fotos, som Syd- og Sønderjyllands Politi bragte i forbindelse med sagen.

27. marts 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet foretager nye undersøgelser på Lyngvej i Esbjerg

Undersøgelserne sker i forbindelse med efterforskningen af et dødsfald i sidste måned.

26. marts 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Seks års fængsel for indsmugling af metamfetamin

Den dømte er en 48-årig mand fra Slagelse. Der var tale om en tilståelsessag.