Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. februar 2025 12:23

Årvågen borger spottede falsk bankbud

En 18-årig mand sigtet for bedrageri ved at have udgivet sig for at være bankmand

En årvågen nabo i Holsted fattede tirsdag ved 13-tiden mistanke til en mand, der udgav sig for at være fra banken, og var mødt op hos en borger for at afhente vedkommendes kreditkort og koder.

 

Borgeren ville ikke udlevere hverken kort eller koder, og da naboen kom til stedet og kontaktede den falske bankmand, opgav gerningsmanden sit forehavende og kørte fra stedet. Heldigvis fik den årvågne nabo taget et billede af gerningsmandens bil og nummerplade, så Syd- og Sønderjyllands Politi kunne indlede en efterforskning og finde frem til køretøjet.

 

En 18-årig mand blev efterfølgende anholdt og sigtet for to forsøg på bedrageri i Holsted og Vejen-området. Manden blev også sigtet for et tilfælde af bedrageri, hvor det var lykkedes at narre kort og koder fra en borger i Holsted og efterfølgende hæve penge i en pengeautomat i Bramming.

 

Den 18-årige fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg i dag klokken 14. Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre.

 

Gode råd:

*Smæk røret på og døren i, hvis nogen vil have udleveret kort eller koder   

*Banker og politi beder ALDRIG om at få kreditkort eller pinkode udleveret

*Kontakt din egen bank/ bankrådgiver eller et betroet familiemedlem, hvis du er i tvivl

*Ring til dit teleselskab og få oprettet "Udeladt nummer", så kan det ikke søges frem på Krak mm.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

6. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politiet var i nat tilstede i boligkvarter i Esbjerg

En 24-årig bevæbnet mand blev anholdt kort før klokken 5

5. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politistation i Varde lukker midlertidigt

Der vil være samme politimæssige dækning af området som normalt trods lukning

3. november 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

To thailandske kvinder dømt i sag om organiseret menneskehandel og bordelvirksomhed

Retten fandt det bevist, at fem thailandske kvinder i kraft af deres sårbare situation blev tvunget til bordelvirksomhed under nedværdigende forhold i Fredericia og Horsens.