Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

12. oktober 2020 13:16

I alt 16 års fængsel i sag om hård narko og ulovlig våbenbesiddelse

Retten i Sønderborg har idømt to mænd på 31 og 34 år henholdsvis ni og syv års fængsel i en sag om besiddelse og salg af hård narkotika samt ulovlig våbenbesiddelse.

To mænd på 31 og 34 år blev fredag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt henholdsvis ni og syv års fængsel i en sag om besiddelse og salg af hård narkotika samt ulovlig våbenbesiddelse.

De to mænd blev dømt i forening for besiddelse og salg af cirka to kilo kokain med en fortjeneste på mindst 217.000 kroner og 930 euro. Og i tilgift blev den 34-årige dømt for besiddelse af 467 gram amfetamin – også med henblik på salg. 

Den 31-årige blev desuden dømt for besiddelse af en række våben, blandt andet en pistol, en revolver samt en håndgranat uden sprængstof.

De to personer, der blev anholdt den 8. februar i Aabenraa, har delvist erkendt forholdene. 

Begge ankede dommene.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dreng følte sig forfulgt af bil i Horne - der var tale om en medarbejder på job

En dreng på Horne Skole blev truffet grædende. Anmelder fulgte efter bil, så politiet kunne opklare sagens rette sammenhæng.

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.