Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

15. oktober 2019 10:25

I fængsel for at have voldt fare for seks betjente

Islandsk mand skal i fængsel og er også betinget udvist af Danmark for blandt andet at have slæbt to betjent efter sin bil

En 33-årig mand, som er islandsk statsborger, og som bor i Aabenraa-området, blev mandag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg idømt halvandet års ubetinget fængsel for blandt andet at have voldt nærliggende fare for seks betjentes liv eller førlighed.
Den 33-årige fik også en advarsel om udvisning til Island.
 
Den 4. juli 2019 klokken 12.50 standsede to politibetjente den 33-årige i et stjålet køretøj på Sydals. Og da betjentene havde åbnet fordøren og taget fat i manden for at få ham anholdt, satte den 33-årige bilen i gang, hvorefter begge politibetjente blev slæbt 10 - 15 meter efter bilen, faldt og pådrog sig skader.
 
Klokken 23.30 kørte den 33-årige ind i to politibiler i forbindelse med en eftersættelse i Sønderborg.
I første omgang var den 33-årige kørt galt i forbindelse med eftersættelsen, men da en patrulje kørte op på siden af mandens køretøj, bakkede den 33-årige ind i politibilen og ramte bilens front. Og under den efterfølgende eftersættelse blev endnu en politibil ramt i siden.
 
Anklageskriftet ved dagens retsmøde omfattede i alt 37 forhold. Og ud over hændelsen den 4. juli var der tale om flere tilfælde af tyveri, brugstyveri, vanvidskørsel, narkokørsel samt andre overtrædelser af færdselsloven.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Dreng følte sig forfulgt af bil i Horne - der var tale om en medarbejder på job

En dreng på Horne Skole blev truffet grædende. Anmelder fulgte efter bil, så politiet kunne opklare sagens rette sammenhæng.

24. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Tre formodede gerningsmænd til syrebomber er fundet – tekniske spor undersøges nu

Den Mobile Politistation har besøgt Rørkjær Skole Urban onsdag, hvor mange benyttede sig af muligheden for en snak med betjentene efter tirsdagens fund af syrebomber i skolegården.

23. april 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Indsats efter syrebomber på skole er afsluttet – efterforskningen fortsætter

Tirsdag fandt medarbejdere på Rørkjær Skole Urban i Esbjerg syrebomber i skolegården.