Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

17. april 2022 13:12

Politiet søger vidner efter at ukendt gerningsmand trængte ind på plejecenter i Løgumkloster

Politiet ser alvorligt på hændelsen og efterforsker intensivt for at opklare sagen. Politiet er desuden til stede med den mobile politistation i Løgumkloster i dag mellem klokken 13.00 og 15.00.

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog søndag klokken 04.05 anmeldelse om, at en ukendt gerningsmand var trængt ind hos en ældre beboer på hendes værelse på et plejecenter på Dravedvej i Løgumkloster i Tønder Kommune.

Den ældre kvinde alarmerede personalet, hvorefter gerningsmanden flygtede fra stedet. De ansatte tilkaldte omgående politiet.

Beboeren har ikke lidt fysisk overlast, men er i sagens natur rystet over forløbet.

Politiet har været til stede i området med flere patruljer og blandt andet gennemført eftersøgning med hunde. Der er dog endnu ikke nogen anholdte i sagen, ligesom politiet endnu ikke har noget signalement af gerningsmanden.

Syd- og Sønderjyllands Politi ser meget alvorligt på hændelsen og efterforsker fortsat intensivt for at opklare sagen.

Politiet søger i denne forbindelse vidner, der kan have set noget mistænkeligt omkring klokken 04.00 i kvarteret omkring Dravedvej i Løgumkloster. Borgerne er velkomne til at kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4, hvis de har oplysninger i sagen.

Parallelt med efterforskningen har Syd- og Sønderjyllands Politi også fokus på trygheden for borgerne i byen.

Politiet vil i den kommende tid således være ekstra til stede med patruljer i Løgumkloster, blandt andet ved plejecentret. 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil desuden være til stede med den mobile politistation ved Lægehuset, Dravedvej 2, i Løgumkloster, i dag søndag mellem klokken 13.00 og 15.00.
Alle er velkomne til at få en snak med betjentene, lige som borgere med oplysninger i sagen også har mulighed for at henvende sig til den mobile politistation.

Mediernes kontaktpunkt er kommunikationsenheden, telefon 20 52 64 60.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.