Spring til hovedindhold

Forslag

To rumænere fremstilles i grundlovsforhør for stort tyveri af værktøj

I mændenes bil blev der fundet mere end 500 stykker håndværktøj, som formentlig er stjålet på Sjælland

Værktøj

To rumænske mænd på henholdsvis 35 år og 20 år bliver i dag onsdag den 8. juli klokken 13.30 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg.

De to mænd blev anholdt i går på den Sønderjyske Motorvej af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd og Sønderjyllands Politi.  De kørte i en Peugeot Boxer på rumænske nummerplader og var på vej ud af Danmark.
Bilen var fyldt med mere end 500 stk. håndværktøj til en værdi af over 400.000 kr.  Tingene stammer formentlig fra tyverier på Sjælland.

 

Anholdelserne er sket på baggrund af et samarbejde mellem UKA Øst ved Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi og UKA Vest ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Den videre efterforskning pågår nu ved UKA Vest for blandt andet at kortlægge, hvor præcis værktøjet stammer fra. 

 

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. 
UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen - eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. 
På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. 
UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. 
Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

 
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.

25. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Svindler mislykket med at franarre dankort fra to ældre kvinder i Esbjerg

To kvinder på 75 og 89 år lod sig ikke narre, da et falsk bankbud kontaktede dem for at få deres dankort. I stedet kom politiet hurtigt på sagen.