Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

18. februar 2022 12:12

Politi og øvrige myndigheder er forberedt på storm og forhøjet vandstand i Syd- og Sønderjylland

Storm og forhøjet vandstand ventes at ramme den sydlige del af Danmark fra i aften kl. 21.00 og frem til lørdag morgen kl. 07.00.

Stormen NORA ventes at ramme den sydlige del af Danmark fra i aften kl. 21.00 og frem til lørdag morgen kl. 07.00.
Desuden varsler DMI forhøjet vandstand for Vadehavet i samme tidsrum.

I den anledning vil den Lokale Beredskabsstab for Syd- og Sønderjyllands Politi være etableret på Esbjerg Politigård fra i aften kl. 18.00 og frem til lørdag morgen.

 

Formålet hermed er at sikre den tværmyndighedsmæssige indsats affødt af den vejrmæssige situation.

 

Vær godt forberedt

Politiinspektør Tage Jehn fra Syd- og Sønderjyllands Politi understreger, at myndighederne tager situationen meget alvorlig og opfordrer borgerne i de berørte områder til at gøre det samme.

 

- Brug allerede nu tiden på at sikre værdierne, sørg for at der er strøm på for eksempel mobiltelefonerne, og vær opmærksom på myndighedernes opfordringer og anvisninger, understreger han.

 

Desuden advarer politiinspektøren mod såkaldt stormturisme, hvor borgere søger mod områder med kraftig vind og høj vandstand.

 

Borgerne kan få lokale informationer om den aktuelle udvikling på kommunernes hjemmesider, sociale medier m.m.

 

Syd- og Sønderjyllands Politi vil desuden løbende opdatere med information på vores Twitter-konto @sjylpoliti og på Politi.dk.

 

Gode råd til borgerne:

  • Vær opmærksom på meddelelser fra myndighederne.
  • Følg myndighedernes anvisninger.
  • Flyt havemøbler, parasol, krukker og andet fra haven i sikkerhed. Vær desuden opmærksom på at sikre trampolinen mod at blæse væk.
  • Luk vinduer, ikke mindst ovenlysvinduer, samt døre.
  • Parker med omtanke, så bilen ikke bliver udsat for skade på grund af væltede træer, nedfaldne tagsten m.m. Sørg også for at stille cyklen indenfor.
  • Sørg for, at mobiltelefon, bærbar computer og powerbanks m.m. er ladet op. Hav desuden friske batterier til transistorradio m.m.
  • Bor du et særligt udsat sted i forhold forhøjet vandstand, så hav sandsække klar, som kan stoppe vandet mod at trænge ind i huset.
  • Vær desuden opmærksom på dine værdier. Flyt dem væk fra kælderen, opbevar dem i plasticbokse eller stil dem over gulvhøjde.
  • Vær opmærksom, hvis der trænger kloakvand ind i dit hjem. Det kan være sundhedsskadeligt.
  • Vær særlig påpasselig, hvis du skal ud.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Husk at sænke farten ved vejarbejde og omkørsler – ATK-måling resulterede i 32 sager

Et vejarbejde på Rute 11 i Ribe er om kort tid slut, men for flere bilister resulterede det i en bøde for at køre for stærkt. Eller et klip i kørekortet.

22. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anmeldelse om pistol: Undgå at skabe utryghed og farlige situationer med hardball-pistoler og legetøjsvåben

Politiet opfordrer til omtanke. I Haderslev mandag aften var der heldigvis tale om en legetøjspistol, som en 17-årig ung mand bar i forbindelse med sin udklædning.

21. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

55-årig mand er sigtet for brandstiftelse

Brand i etageejendom blev hurtigt slukket. Syd- & Sønderjyllands Politi har sigtet en person i sagen.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.