Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

22. februar 2019 14:13

Rejsen blev afbrudt for tre grupper af udenlandske kriminelle

Litauiske, bulgarske og polske kriminelle løb ind i Udlændingekontrolafdelingen, UKA Vest

Det har været en sagt på jysk træls uge for de omrejsende kriminelle i landsdelen. Udlændingekontrolafdelingen, UKA Vest, i Padborg sørgede tre gange på tre dage for, at litauiske, bulgarske og polske kriminelle ikke kom længere.

I søndags, den 17. februar, havde UKA Vest et tip om, at en lastbil, kunne være involveret i kriminelle aktiviteter. Lastbilen var selvfølgelig lagt ind i ANPG systemet. Det betyder, at aflæsningskameraerne på centrale steder i vejsystemet og i patruljevogne giver besked, når nummerpladen aflæses.

På en rasteplads ved motorvej E45 blev en litauisk chauffør og lastbilen opsnappet af en patrulje fra UKA Vest og kontrolleret. Det viste sig, at den indeholdt en teleskoplæsser til en værdi af 800.000 kr. Teleskoplæsseren var samme dag stjålet fra en byggeplads ved Vissenbjerg på Fyn. Den 52-årige chauffør blev efterfølgende varetægtsfængslet efter grundlovsforhør.

Det var igen den automatiske nummerplade genkendelse, ANPG, der mandag den 18. februar alarmerede en patrulje fra UKA Vest, som befandt sig i Aabenraa. I en bulgarsk personbil sad en 26-årig kvinde, en 45-årig kvinde, en 24-årig mand og en 25-årig mand. De fire er mistænkt for at have begået mindst fire lommetyverier samme dag i det syd- og sønderjyske område. Det efterforskes, om de muligvis også kan forbindes med anden kriminalitet. De fire er foreløbigt blevet varetægtsfængslet.

To polske mænd på 29 og 30 år blev tirsdag den 19. februar anholdt på fersk gerning af en patrulje fra UKA Vest og sigtet for flere butikstyverier. De to var samme morgen kørt ind i Danmark i en tysk indregistreret personbil, og patruljen havde holdt øje med dem. De har erkendt butikstyverier i Haderslev og Kolding. De fik en bøde på 6000 kr. og blev udvist af landet med indrejseforbud i to år.

- ANPG i kombination med efterforskning og vores internationale samarbejde har igen vist sig at give gode resultater i efterforskningen af særligt de omrejsende kriminelle, siger politikommissær Søren Rønnov.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Husk at sænke farten ved vejarbejde og omkørsler – ATK-måling resulterede i 32 sager

Et vejarbejde på Rute 11 i Ribe er om kort tid slut, men for flere bilister resulterede det i en bøde for at køre for stærkt. Eller et klip i kørekortet.

22. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anmeldelse om pistol: Undgå at skabe utryghed og farlige situationer med hardball-pistoler og legetøjsvåben

Politiet opfordrer til omtanke. I Haderslev mandag aften var der heldigvis tale om en legetøjspistol, som en 17-årig ung mand bar i forbindelse med sin udklædning.

21. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

55-årig mand er sigtet for brandstiftelse

Brand i etageejendom blev hurtigt slukket. Syd- & Sønderjyllands Politi har sigtet en person i sagen.

Vi beklager. Dette indhold kan ikke vises.