Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

21. oktober 2021 13:38

Tyve stjal dobbeltsenge for 1.2 millioner kroner

Syd- og Sønderjyllands Politi beder om hjælp til at opklare indbrud i Sædding.

Onsdag eftermiddag kl 16.30 fik Syd- og Sønderjyllands Politi anmeldelse om indbrud på et lager på Sædding Ringvej i Sædding ved Esbjerg.

Ved indbruddet blev stjålet ni Hästens-dobbeltsenge, der koster fra 70.000 kroner og opefter i udsalgspris.

Indbruddet er sket mellem torsdag den 14. oktober og onsdag den 20. oktober. De ni stjålne dobbeltsenge fylder en del, så tyvene har formentlig brugt en større varebil eller lastbil under indbruddet.

Syd- og Sønderjyllands Politi har flere spor at gå efter, men vil meget gerne have henvendelser fra alle, der kan hjælpe med opklaringen. 

Så kontakt politiet på 114, hvis du bliver tilbudt en Hästens-seng eller har oplysninger om indbruddet eller gerningsmændene.
 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.