Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

30. marts 2023 18:14

Færdselsbetjentene havde bødeblokken fremme i forbindelse med kontrol af traktorer

Indsatsen foregik onsdag flere steder i Vejen Kommune og førte til 21 sigtelser fordelt på 15 traktorer. Dertil kom bifangst, hvor førerne af personbiler heller ikke overholdt færdselsreglerne.

Syd- og Sønderjyllands Politis færdselsbetjente havde bødeblokken fremme i en række tilfælde, da de onsdag gennemførte en indsats rettet mod traktorerne på vejene, da forårssæsonen i landbruget så småt er gået i gang.

Indsatsen foregik flere steder i Vejen Kommune og førte til 21 sigtelser fordelt på 15 traktorer.

 

I otte tilfælde manglede den obligatoriske advarselstrekant. De øvrige sager var en blandet buket af forseelser: Problemer med lygterne, manglende reflekser på redskaber og forkert indstillede sidespejle.

Dertil kom, at ikke alle førere havde styr på de generelle regler. Tre havde således glemt deres kørekort hjemme, mens to slet ikke havde førerret, en trådte for hårdt på speederen, mens en overså et forbud mod venstresving.

 

Bifangst

Færdselsbetjentene havde desuden bifangst, hvor førerne af personbiler heller ikke overholdt færdselsreglerne.

Det blev til i alt 11 sigtelser, fordelt på ni sigtede førere.

 

I et tilfælde blev en personbil således beslaglagt med henblik på konfiskation, da føreren dels kørte i frakendelsestiden, dels var narkopåvirket, mens han sad bag rattet.

 

Derudover var der primært tale om manglende brug af sikkerhedssele, brug af håndholdt mobiltelefon under kørslen og for høj hastighed.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

5. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Efterforskning af indbrud på byggeplads resulterede i to anholdte og kobling til yderligere et indbrud

To mænd på henholdsvis 22 og 36 år er sigtet for et indbrud i Augustenborg og et i Sønderborg. Efterforskningen af sagerne er fortsat i gang.

4. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

35-årig mand er kendt skyldig i grov vold samt frihedsberøvelse

Tiltalte blev idømt 1 år og 9 måneders ubetinget fængsel samt udvist af Danmark for bestandig.

4. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Genkender du denne formodede gerningsmand?

OBS! Personen er identificeret og billeder derfor fjernet. Vi opfordrer medier til at gøre det samme Politi offentliggør nu billeder af en mistænkt gerningsmand i voldssag.