Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

13. marts 2023 13:53

Tyvekoster kom tilbage til de rette ejere efter to indbrud

To betjente fra stationen i Vejen lagde mærke til en afgørende detalje, da de i sidste uge standsede et køretøj i forbindelse med en rutinekontrol.

Det er ikke tilfældigt, at du skal have et skarpt blik for at blive politibetjent.

To betjente i en patruljevogn fra stationen i Vejen lagde nemlig mærke til en afgørende detalje, da de onsdag formiddag standsede et køretøj i forbindelse med en rutinekontrol.

Betjentene var om morgenen kaldt ud til et indbrud i en ejendom i Holsted, hvor de fik en grundig beskrivelse af de stjålne genstande, blandt andet el-værktøj.

Da patruljen samme formiddag standsede en personbil i nærområdet i forbindelse med en rutinekontrol, lagde betjentene mærke til en af de stjålne genstande, der lå frit fremme i bilen.

Opdagelsen førte til, at tre mænd på 21, 25 og 26 år, der alle er bosiddende i Vejen Kommune, er blevet sigtet for indbrud. 

Der har ikke været grundlag for at fremstille de tre mænd i et grundlovsforhør med henblik på varetægtsfængsling, men der venter dem et juridisk efterspil.

Kosterne til en værdi af i runde tal 17.000 kroner, der stammede fra to gerningssteder, blev fredag leveret tilbage til de rette ejere. 

Ud over genstandene fra indbruddet i Holsted var der tale om værktøj, der var stjålet fra en trailer på en byggeplads i Vejen tilbage i december.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

9. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Falsk bankbud dømt og fængslet i 9 måneder

En 25-årig mand udgav sig for at være bankmand for at narre kreditkort og koder fra 15 ældre borgere

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.