Spring til hovedindhold

Forslag

39-årig udenlandsk statsborger dømt for at indføre narkotika

Han erkendte og modtog dommen med fængselsstraf og udvisning.

En 39-årig serbisk statsborger modtog i dag sin dom i Retten i Sønderborg for at indføre narkotika til Danmark.

Der var tale om en tilståelsessag, hvor manden erkendte at have indført over 100.000 ecstasypiller. Det skete i februar i år, hvor han blev anholdt, og den store mængde piller blev fundet i det køretøj, politiet traf ham i. 

 

Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og har siden været varetægtsfængslet.

 

Dommen, som blev afsagt i dag, lød på 11 års ubetinget fængsel. Han blev derudover udvist for bestandigt. De 100.000 ecstacypiller er konfiskeret.

Den 39-årige mand modtog dommen.

 

Anklagerfuldmægtig Niklas Sindberg har ført sagen for anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi og udtaler i forbindelse med dommen:

 

”Jeg er tilfreds med afgørelsen i sagen. Denne dom er et eksempel på den store arbejdsindsats, som Udlændinge Kontrolafdelingen i Padborg gør hver eneste dag omkring den dansk/tyske grænse. Deres arbejde er vigtigt, gør en forskel og holder mange af de ulovlige stoffer væk fra de danske gader.”

Den 39-årige mand er varetægtsfængslet efter dom.

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

7. september 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

4 personer er kommet til skade ved kemishow på Tønder Bibliotek

Under et kemishow lørdag eftermiddag skete der en eksplosion. Ingen tilskadekomne er i livsfare.

6. september 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Politi og kommune fortsætter samarbejdet i Toftlund efter forsorgshjemmets lukning

Borgernes henvendelse var grobund til et bredt samarbejde om at løse problemerne.

3. september 2024

Syd- og Sønderjyllands Politi

Invitation til pressen

Vi er klar til at vise jer rundt særskilt i UKA og fortælle lidt ekstra