Spring til hovedindhold

Forslag

42-årig mand er varetægtsfængslet for et indbrud begået i 2023

Et sikret DNA-spor fra gerningsstedet førte til efterlysning i 2023 og nu i 2025 til anholdelse.

Tilbage i februar 2023 blev der begået indbrud i et privat værksted på en landejendom udenfor Tistrup ved Varde. Her blev en dør brudt op og et vindue knust, og der blev stjålet flere cykler fra stedet. 
Ved gerningsstedsundersøgelsen blev der fundet flere spor. Heriblandt sålaftryk, dækaftryk samt DNA-spor i form af blod på det sted, gerningspersonen var brudt ind i værkstedet samt i værkstedet. 

På baggrund af sporene var det muligt at fastslå en identitet på den formodede gerningsperson, hvorefter personen blev efterlyst af Syd- & Sønderjyllands Politi. 
Den efterlysning blev natten til fredag relevant, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede en bilist i Vejle Kommune. Identiteten på bilens fører stemte overens med den person, som var efterlyst, og manden blev derfor anholdt og bragt til Syd- & Sønderjyllands Politi. 
Der er tale om en 42-årig litauisk statsborger, som i dag blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Sigtet for indbruddet begået i 2023. 
Manden nægtede forholdet. 
Retten varetægtsfængslede den 42-årige mand i to uger. Den kendelse blev ikke kæret.

FAKTA: 
Sporsikring er et vigtigt element, når Syd- & Sønderjyllands Politi efterforsker indbrud. 
Hvis man har været udsat for indbrud, er det vigtigt at lade området stå uberørt, indtil politiet har været til stede for at sikre eventuelle spor. 

 

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

23. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Husk at sænke farten ved vejarbejde og omkørsler – ATK-måling resulterede i 32 sager

Et vejarbejde på Rute 11 i Ribe er om kort tid slut, men for flere bilister resulterede det i en bøde for at køre for stærkt. Eller et klip i kørekortet.

22. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Anmeldelse om pistol: Undgå at skabe utryghed og farlige situationer med hardball-pistoler og legetøjsvåben

Politiet opfordrer til omtanke. I Haderslev mandag aften var der heldigvis tale om en legetøjspistol, som en 17-årig ung mand bar i forbindelse med sin udklædning.

21. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

55-årig mand er sigtet for brandstiftelse

Brand i etageejendom blev hurtigt slukket. Syd- & Sønderjyllands Politi har sigtet en person i sagen.