Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

21. marts 2025 14:22

49-årig mand er varetægtsfængslet – sigtet for vold med døden til følge

Ved genfremstilling i grundlovsforhør i dag blev en 49-årig mand varetægtsfængslet indtil onsdag før påske.

En 49-årig mand er i dag blevet varetægtsfængslet indtil den 16. april. Han er sigtet for vold med døden til følge begået mod en 39-årig kvinde. 

 

Syd- og Sønderjyllands Politi modtog mandag anmeldelse om fundet af en død kvinde i en lejlighed på Skrænten i Esbjerg. Den 49-årige mand blev anholdt mandag og sigtet for vold med døden til følge. Den 39-årige kvinde og sigtede kendte hinanden. 

 

Ved det første grundlovsforhør, som foregik tirsdag, besluttede dommeren, at anholdelsen skulle opretholdes i 3 x 24 timer. I den mellemliggende tid fortsatte politiets efterforskning, og de foreløbige resultater blev i dag fremlagt for dommeren. Det har dannet grundlag for at varetægtsfængsle den 49-årige mand indtil den 16. april. 

Manden nægtede og kærede også kendelsen om varetægtsfængsling. 

 

Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre af hensyn til den igangværende efterforskning, ligesom det var tilfældet med det første grundlovsforhør. 
Syd- og Sønderjyllands Politi fortsætter nu efterforskningen af dødsfaldet, og af hensyn til den har vi ikke yderligere kommentarer.  

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Fire borgere udsat for bedrageri: Banken ringer ALDRIG for at bede om kort og kode

Læg røret på, og er du blevet bedraget, så kontakt politiet med det samme. Det øger chancerne for at få fat på gerningsmændene.

7. maj 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

27.400 udenlandske cigaretter var gemt i lastbil

Cigaretterne var gemt i både førerkabinen og i hængeren.

25. april 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Svindler mislykket med at franarre dankort fra to ældre kvinder i Esbjerg

To kvinder på 75 og 89 år lod sig ikke narre, da et falsk bankbud kontaktede dem for at få deres dankort. I stedet kom politiet hurtigt på sagen.