Spring til hovedindhold

Forslag

Syd- og Sønderjyllands Politi

Nyhed

31. marts 2020 13:09

Vi inddrager kortet fra vanvidsbilister

Den seneste bilist, der har måttet slippe sit kørekort blev af ATK målt til at køre 217 km i timen et sted, hvor man må køre 80 km i timen. Men der er også for mange betingede frakendelser.

Fredag den 20. marts blev en bilist målt til at køre 217 km/t på Rømøvej ved Skærbæk, hvor man må køre 80 km/t. En ATK-vogn holdt der, fordi strækningen er en af politikredsens fokusstrækninger på hastighedsmålinger.

Det viste sig, at det ikke var ejeren af bilen, der havde kørt, men vi fandt alligevel frem til føreren.  Han bor i Sydøstjyllands Politikreds, som nu har aflagt ham et besøg og administrativt inddraget hans kørekort. Han kan se frem til mindst seks måneders ubetinget frakendelse.

Vi har i Syd- og Sønderjyllands Politi i to år praktiseret at enten inddrage førerretten straks eller hurtigst muligt efter en måling. Alt efter om målingen er foregået på laser eller videovogn, eller om den er sket i en af vores ATK-vogne. Det sker ved 100 procent overskridelse, hvor hastigheden er højere end 100 km/t. eller på motorvej mere end 200 km/t.

Lovgrundlaget for at gøre det findes i Færdselslovens § 126 nr. 10 og 11 sammenholdt med § 130.

Vi har haft en halv snes sager, hvor vi på den måde har kunnet inddrage kørekortet med det samme.

Der bliver generelt af nogen kørt alt for hurtigt. Fra onsdag den 25. marts og til og med fredag den 27. marts har de kørende patruljer noteret 13 hastigheder med påstand om betinget frakendelse Højeste var 181 km/t på motorvej.

Vi er derude – og Færdselspolitiet og vores ATK vogne vil også være i sving i påsken.

Mediernes kontaktperson er lederen af Færdselsafdelingen vicepolitiinspektør Knud Reinholdt

Pressekontakt

Kommunikationsenheden

E-mail: sjyl-kommunikation@politi.dk 

Telefon: 2052 6460 (ikke sms)

13. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

32-årig mand er sigtet for at indsmugle 200 puff bars over grænsen

Puff bars fundet i pakke ved grænsen og beslaglagt. Pakken var på vej til ventende 32-årig mand.

13. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

30-årig mand er anholdt og sigtet for tyveri i Løgumgårde

Politiet undersøger mulig sammenhæng med mistænkelig opførsel af en person i samme område.

12. juni 2025

Syd- og Sønderjyllands Politi

Stranden på Rømø bliver renset – politiet efterforsker nu sagen

Rensemaskiner er i gang på Rømø, hvor en del af stranden er forurenet med små perler af olie.